2,6 milliarder til at renovere og udbygge faglokalerne til de praktiske fag.
Så mange penge er regeringen klar til at tilføre landets folkeskoler.
Det har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ifølge skolemonitor.dk her til formiddag udtalt til TV2 forud for et topmøde om regeringens kommende skoleudspil, som regeringen tirsdag har inviteret skolens parter til.
Læs også
Beløbet svarer til to millioner kroner per skole.
Pengene skal bruges til at sikre ordentlige rammer til de praktiske fag som musik, madkundskab, fysik og naturfag, som skal være i orden for at "sikre kvaliteten af undervisningen".
"I dag bliver der gennemført alt for meget undervisning, hvor eleverne sidder ned og kigger ind i en computer og gennemfører nogle digitale læringsforløb, i stedet for at være i et faglokale, hvor de kan få fingrene i bolledejen – bogstaveligt talt", sagde ministeren ifølge skolemonitor.dk til TV2.
Regeringen vil tilføre 2,6 milliarder til bedre faglokaler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.