Regeringen vil tage dagpengene fra Julie: ”De svageste bliver dobbeltramt”

Julie Nilsson har ADD. Det betyder, at hun kun kan koncentrere sig om få større ting ad gangen. Lige nu går hun på andet år af læreruddannelsen på Frederiksberg. Hun har forsøgt at arbejde ved siden af studiet, men det har vist sig gang på gang at gå betydeligt udover hendes studie.

Derfor har hun sendt en ansøgning om at få handicaptillæg til sin SU. Det tager lang tid at behandle ansøgningen, og mens hun venter, har hun taget studielån. Får hun ikke bevilliget tillægget, regner hun med at tage studielån resten af studietiden.

”Jeg føler mig nødsaget til det, hvis jeg skal komme bæredygtigt igennem studiet,” siger hun. ”Så kommer jeg til at skylde 120.000 kr. Det er ærgerligt, men jeg kan ikke arbejde ved siden af studiet.”

Arbejde bliver krav for at få dagpenge som nyuddannet

Finansminister Peter Hummelgaard (S) har i denne uge løftet sløret for, at regeringen i sit finanslovsudspil vil fjerne SU’en for hjemmeboende studerende og begrænse retten til dagpenge for nyuddannede. Forslaget lyder på, at nyuddannede skal have arbejdet mindst fire timer om ugen i 18 af uddannelsens sidste 24 måneder for at få dimittenddagpenge. Til gengæld vil regeringen gøre det billigere at være medlem af en a-kasse.

For Julie Nilsson føles sådan et tiltag som en dobbeltstraf.

”Jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg skulle kunne arbejde ved siden af, og hvis jeg ikke får medhold i min sag, som der er mange der ikke får, vil jeg stå med en stor gæld,” forklarer Julie Nilsson.

”Det betyder, at regeringen rammer en gruppe unge, som i forvejen har det svært,” siger Julie Nilsson.

Studerende i aktion mod forringelser

Hun er ikke ene om den betragtning. I morgen tirsdag, når Folketinget åbner, samles elever og studerende til en fælles aktion under sloganet:

”De studerende bliver smidt under bussen.”

Lærerstuderendes Landskreds er en af organisationerne bag aktionen.

”Det er helt galt, at regeringen vil presse de studerende endnu mere. Vi mener, at de studerende allerede varetager et fuldtidsjob, som er at være lærerstuderende. Og med den nye læreruddannelse fra 2023 har de fået mere undervisning og mere praktik, hvilket gør, at det bliver sværere for dem at have et fagrelevant studiejob på en skole,” siger forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anthon Berentzen.

”Forslaget ender med at motivere lærerstuderende til at have et studiejob, som ikke dygtiggør dem til det fag, de læser – eller pjække fra uddannelsen. Det er en forkert prioritering,” siger han.

Nyuddannede lærere bliver oftest færdige med deres uddannelse i juni og får først første job og en indtægt, når skolerne åbner igen i august.

”Vi ved endnu ikke, hvad det helt præcis kommer til at betyde. Men lærerstuderende risikerer at blive ramt hårdt,” siger Anthon Berentzen.

Studerende: Tænk over faldgruberne

Julie Nilsson er i hvert fald sikker på, at hun bliver hårdt ramt, hvis regeringens udspil bliver en realitet.

”Vi har et system, som ikke virker, hvis det er sådan, at folk der har brug for tillæg, ender med studiegæld og lån,” siger hun og tilføjer: ”Der er mange, der søger handicaptillæg, fordi de ikke kan arbejde, mens de studerer. Men der er også rigtig mange, der ikke får handicaptillægget og må låne penge. Der er nogle faldgruber, som man ikke har tænkt over.”