Reformen af folkeskolen blev af finansminister Bjarne Corydon nævnt som den "måske aller vigtigste" af regeringens reformer af det offentlige. Det gjorde han, da han klokken 11 i dag fremlagde regeringens finanslovsforslag "Et stærkere fællesskab" for 2015.
"Uddannelse er ikke bare vigtigt for den enkelte men også for velstand og udvikling i fremtiden", sagde Bjarne Corydon, og fortalte desuden, at regeringens forslag indebærer at loftet på fradraget for det faglige kontingent løftes fra 3000 til 6000 kroner. Dermed får de 1,2 millioner borgere, der er medlem af en fagforening og dermed støtter den danske model, lidt flere penge mellem hænderne.
På folkeskoleområdet er der fortsat midler til af folkeskolereformen på finanslovforslaget. Der er således afsat 4,5 mia. kr. i perioden 2015-2018, heraf 1,4 milliarder kroner i 2015.
SF-finanslovforslag: Afsæt 600 millioner til inklusion
Socialt taxameter Men nyhederne på uddannelsesområdet skal findes i form af et socialt taxameter og penge til efter- og videreuddannelse af voksne.
Det sociale taxameter skal hjælpe på ungdomsuddannelser, hvor der er stort frafald. 200 millioner kroner kommer til at gå til skoler, hvor der er forholdsvis mange frafaldstruede elever. Pengene kan gå til både erhvervsskoler og gymnasier - men der forventes en vis omfordeling, så pengene kommer til at gå fra gymnasiet til erhvervsuddannelser.
"Alle unge skal have mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Også dem, der kommer fra et hjem, hvor der ikke har været så stor tradition for at tage en uddannelse. Med det nye tilskud giver vi skolerne en mulighed for at styrke indsatsen for de unge, der er i risiko for at falde fra. De skal måske have et ekstra skub fra skolen i form af en mentorordning eller anden støtte. Det bliver nu nemmere for skolen med det sociale taxameter," siger undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse.
Derudover øges det geografiske tilskud med cirka 16 millioner kroner, ingen skoler bliver beskåret med mere end cirka to procent, når pengene skal flyttes.
"Det nuværende taxametersystem, hvor pengene følger den enkelte elev, fungerer generelt godt, når det handler om at fordele penge mellem skolerne. Men der er en række skoler, hvis elevsammensætning betyder, at de har en særlig stor opgave med få deres elever igennem hele uddannelsen. Den ekstra opgave har de skullet løfte inden for de samme økonomiske rammer som alle andre. Med det sociale taxameter giver vi nu disse skoler en særlig håndsrækning," siger Christine Antorini.
Flere praktikpladser Udover det sociale taxameter er der med regeringens finanslovsforslag lagt op til fokus på efter og videreuddannelse af kortuddannede voksne.
Der afsættes i alt 160 mio. kr. til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats Midlerne går blandt andet til individuel vejledning og rådgivning af voksne kortuddannede, bedre kobling af læse-, skrive og regnekurser til praktisk læring, samt reduktion af deltagerbetalingen på en række kurser.
"Regeringen satser også med næste års finanslov på at forbedre vores uddannelser. Arbejdsstyrken skal være så veluddannet som muligt, og det er eksempelvis nødvendigt, at vi har et robust og fremtidssikret voksen- og efteruddannelsessystem. Derfor giver vi AMU-udbyderne bedre mulighed for at udbyde kurser af høj kvalitet. Vi gør også systemet mere fleksibelt ved eksempelvis at give bedre mulighed for undervisning afholdt i virksomhederne," siger undervisningsminister Christine Antorini. Samtidig er der afsat 60 millioner kroner til arbejdet med at sikre, at alle kan få en praktikplads.
Regeringen vil indføre socialt taxameter på ungdomsuddannelser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.