Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skolepolitik

Regeringen vil indføre lov om mobilfrie skoler

På baggrund af anbefalinger fra kommission vil børne- og undervisningsminister indføre mobilforbud i skoler.

Foto: Jesper Knudsen
/ ritzau /
3 kommentarer
25. februar 2025, kl. 07:17
3 kommentarer

Regeringen vil forbyde mobiltelefoner og andre private tablets i landets skoler og på fritidshjem med en lovændring.

Det siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Politiken.

"Der er altid tusind undtagelser, men vi bør diskutere ud fra en hovedregel om, at mobiltelefoner og private tablets ikke hører hjemme i skolen – hverken i pauserne eller i undervisningen", siger han til avisen.

Der er ifølge Mattias Tesfaye et behov for, at der er plads til fordybelse i skolen.

Ministerens melding tager udgangspunkt i en af Trivselskommissionens anbefalinger, som præsenteres af kommissionen tirsdag formiddag.

Her lyder det, at alle grundskoler skal være mobilfrie. Det har regeringen valgt at bakke op om, siger Tesfaye.

Trivselskommissionen blev nedsat i 2023 af statsminister Mette Frederiksen (S) for at undersøge den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Tidligere har regeringen afvist at indføre et mobilforbud i skolerne ved lov.

En undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet i efteråret viste, at mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplevede at blive distraheret af digitale enheder som mobiltelefoner i undervisningen.

Samme undersøgelse viste, at forstyrelserne skete, selv om 84 procent af skolerne har retningslinjer for brugen af mobiltelefoner i skoletiden.

Hos Skolelederforeningen er man ikke begejstret for udsigten til et nationalt forbud.

Formand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, siger til Politiken, at hun ikke forstår grunden til et mobilforbud, da langt de fleste skoler allerede har en mobilpolitik.

Dorte Andreas mener, at der er stor forskel på, om forbuddet er politisk besluttet, eller om det er den enkelte skoles beslutning.

Mobilforbuddet er en af Trivselskommissionens i alt 35 anbefalinger. Flere af dem handler ifølge Politiken om børn og unges adgang til skærme og sociale medier.

Kommissionen vil også anbefale, at børn ikke får en smartphone eller egen tablet, før de er fyldt 13 år.

/ritzau/

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regeringen vil indføre lov om mobilfrie skoler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS