Regeringen vil have flere rettighedsskoler: Her er tre skolers erfaringer

Her er skoleinitiativerne i regeringens børneudspil: Fokus på etniske minoriteter

"På rettighedsskoler bliver børn trænet i at udtrykke deres meninger, holdninger og synspunkter - og voksne bliver trænet i at lytte til dem", siger national chef for Unicef Anne-Mette Friis med henvisning til, at klasser på rettighedsskolerne skal udarbejde et årligt klassecharter, hvor de konkretiserer nogle af rettighederne i Børnerettighedskonventionen.

Eleverne fremhæver også de såkaldte tryghedsvandringer, hvor eleverne bevæger sig fysisk rundt på skolens arealer og kortlægger, hvilke områder der er utrygge. Herefter er eleverne med til at udarbejde handleplaner for, hvilke indsatser og initiativer der skal laves som opfølgning på tryghedsvandringerne.

Lærer: Kanon om børns rettigheder kan være god ide

"At være rettighedsskole engagerer og begejstrer særligt de, som sidder med i rettighedsrådet. Sidder man med der, så kender man til Børnekonventionen og tager del i arbejdet på skolen med bl.a. at skabe større tryghed og trivsel blandt eleverne", hedder det i en erfaringsopsamling, som Velux Fonden har lavet fra tre danske rettighedsskoler.

Men på alle de tre skoler opleves det også som en udfordring at få rettighedsarbejdet implementeret bredt ud på skolen blandt alle skolens elever og medarbejdere. Eleverne peger på, at det blandt andet skyldes, at de ikke ved hvor, hvornår eller til hvem, de skal videreformidle deres viden fra eksempelvis møder i rettighedsrådet.

"Studiet her viser, at vi har fat i nogle rigtig gode ting, og det fortæller os præcis, hvor konceptet endnu ikke har fundet sin endelige form. Det skal vi arbejde videre med - og det skal vi gøre sammen med børnene", siger Anne-Mette Friis i en pressemeddelelse.