Regeringen: Udsatte børn og unge skal opnå et højere uddannelsesniveau

Regeringen opstiller ni konkrete mål for, hvordan udviklingen for de mest udsatte mennesker skal være i 2020. De sociale mål skal sikre, at den hjælp og støtte, de dårligst stillede borgere får, gør en forskel i deres tilværelse.

"Det er helt afgørende for regeringen, at vi ikke mister de mest udsatte mennesker i vores samfund af syne. Det er de børn, der begynder livet med dårlige odds, og det er de voksne, som lever livet på samfundets kant. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu har sat helt konkrete sociale mål frem mod 2020 for, hvordan vi bedst muligt hjælper de mennesker, der har allermest brug for det", siger Annette Vilhelmsen i en pressemeddelelse.

Udsatte børn skal blive bedre til dansk og matematik

På skoleområdet skal de udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik forbedres år for år, og mindst 50 procent af de udsatte børn og unge skal som 25-årige have en ungdomsuddannelse.

I 2011 lykkedes det for 36,4 procent mod knap 72 procent af de 25-årige, som ikke har været udsat. Udsatte børn og unge forstås som børn og unge, der på et tidspunkt har fået en foranstaltning efter servicelovens regler for børn og unge.

Regeringen har tidligere aftalt med KL i forbindelse med kommunernes økonomi for 2014, at udsatte børn skal blive bedre til at læse og regne. Regeringen vil derfor følge udviklingen og opstille et konkret mål for deres resultater i de nationale test, når tallene foreligger i 2015.

Og som noget nyt skal der fra 2014 gennemføres obligatoriske trivselsundersøgelser på alle folkeskoler. Det sker i forlængelse af aftalen om folkeskolen. Når redskabet til trivselsundersøgelsen er etableret, vil regeringen også følge de udsatte børn og unges trivsel.

Regeringen peger på velkendte initiativer

"Opnåelse af målet forudsætter, at kommunerne har fokus på, at udsatte børn og unge får en god skolegang. Det sker blandt andet ved, at familien oplever, at der sker en koordinering mellem skole og den sociale indsats med det formål at gøre en forskel for det enkelte barn", hedder det i regeringens målsætninger for de sociale mål "Alle skal med".

Ellers præsenterer regeringen ikke nye veje til at nå målet, men peger på initiativer, der allerede er vedtaget. Det drejer sig blandt andet om folkeskolereformen med flere timer til eleverne og et forsøgs- og udviklingsprojekt om styrket specialundervisning i folkeskolen.

Også en styrket kvalitet af anbragte børn og unges undervisning på interne skoler, et større fokus på skolegang og skolefravær på anbringelsesstederne og initiativer, som skal understøtte kommunernes omstilling til inklusion, fremhæves i "Alle skal med".

Nye krav til skoler for anbragte børn

Desuden indgår en ny og særlig uddannelsesrettet indsats for unge i kontanthjælpsreformen.

Socialpædagoger efterlyser investeringsfond på to milliarder

Socialpædagogernes formand Benny Andersen kalder det positivt, at regeringen vil løfte socialpolitikken, men mener, at området har brug for et kickstart og foreslår, at regeringen opretter en social investeringsfond.

"Vi er nødt til at se på, hvordan vi finansierer området. Kommunerne skal bruge de penge, de har, bedre, og så har vi brug for en social investeringsfond på to milliarder kroner til en målrettet tidlig indsats. For vi skal kickstarte indsatsen sådan at der bliver tale om en investering fremfor en voksende udgift", siger han i en pressemeddelelse.

Anbragte børn skal sikres bedre overgange

Benny Andersen peger på, at svenske undersøgelser viser, at der er et økonomisk potentiale ved at flytte børn skolemæssigt fra den dårligste til den midterste tredjedel. Han er derfor glad for regeringens mål om, at flere anbragte børn skal gennemføre folkeskolen, færre skal opleve brud i anbringelsen, og at flere skal have en ungdomsuddannelse bagefter.

"Det er en indsats der betaler sig. Forskningsresultater viser tydeligt, at anbragte børns skolegang er den vigtigste påvirkelige faktor i forhold til deres evne til at bryde den sociale arv. Derfor skal vi også sikre overgange for de anbragte børn til voksentilværelsen, for eksempel via efterværn. Vi ser mange der glider i overgangen i dag. Det tror vi rummer en væsentlig årsag til, at de klare sig dårligt i uddannelsessystemet", siger Benny Andersen.

Professor føler sig stødt over regeringens lave mål

Professor Inge Bryderup fra Aalborg Universitet, som har forsket i anbragte børn og unges forhold, vurderer, at regeringens mål er "meget lidt ambitiøst".

"Det støder mig, at man ikke sætter sig de samme mål for udsatte og anbragte børn som for alle andre børn her i landet, nemlig at 95 procent af dem skal have en ungdomsuddannelse, når de er blevet 25 år. For langt de fleste af disse børn er på samme kognitive niveau som andre børn. De har ofte en stor fremmedhed over for skolen, blandt andet fordi de har oplevet mange skoleskift og er blevet mobbet i vid udstrækning", siger hun til politiken.dk.

Inge Bryderups forskning har vist en række barrierer for, at anbragte børn får en ungdomsuddannelse. Det er blandt andet, at forældrenes uddannelsesbaggrund tit er spinkel, at undervisning af anbragte børn ofte er kommet i anden række i forhold til den sociale indsats, og at tidligere anbragte ofte har et spinkelt netværk. Hun peger derfor også på behovet for mere såkaldt efterværn.

Børnerådet har ingen problemer med ambitionsniveauet

Børnerådets formand, Per Larsen, har ikke problemer med, at socialministeren vil sikre halvdelen af de anbragte børn en uddannelse.

"Jeg ser det som et realistisk mål, og det vil jeg selvfølgelig holde ministeren fast på. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal langt videre end det, men enhver, der har lidt indsigt på området, ved, at hvis regeringen havde overført 95 procent målet til anbragte børn, så ville det være komplet utroværdigt".

Børnerådet er til gengæld skeptisk over budskabet om, at det ikke må koste ekstra at nå målene.

"Det mest ambitiøse ved planen - og måske også det mest problematiske - er, at det hele ikke må koste mere, end det gør i forvejen. Selvfølgelig kan vi få mere for de penge, vi allerede bruger, men regeringen er nødt til - i et tæt samspil med kommunerne - om nødvendigt at skaffe de nødvendige midler, så planerne kan realiseres. Penge alene gør det ikke, men det er vist for optimistisk at tro, at det kan lade sig gøre helt gratis", siger Per Larsen.

Ambitionerne bør være større for mennesker med funktionsnedsættelser

Benny Andersen fra Socialpædagogerne savner flere ambitioner i udspillet når det handler om indsatsen for inklusion og selvbestemmelse for mennesker med funktionsnedsættelser.

"Det er væsentligt, at de for eksempel i langt højere grad sikres en plads på det ordinære arbejdsmarked. Det må med i de fremtidige mål", siger Benny Andersen.