Samtlige lærerseminarier er økonomisk pressede i disse år og må skære ned. Statsseminarierne har skullet købe deres egne bygninger, og alle er ramt af det stigende frafald fra uddannelsen, som betyder, at seminarierne mister taxameter-penge. Og nu har den nye regering så i det finanslovsforslag, der blev offentliggjort tirsdag, lagt op til egentlige nedskæringer på læreruddannelsen. I forvejen lå der en planlagt nedskæring af taxameteret per studerende på to procent i den tidligere regerings finanslovsforslag. Det har den nye VK-regering (Venstre og De Konservative) kigget på og skåret yderligere i:
Undervisningstaxameteret per lærerstuderende på den nye læreruddannelse hed i det gamle finanslovsforslag 41.200 kroner - i det nye 39.900 kroner Desuden er taksten til fællesudgifter beskåret fra 8.900 kroner til 8.600 kroner og praktiktaxameteret fra 10.900 kroner til 10.600 kroner.
Regeringen sparer på seminarierne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.