Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Kvote 2

Rasmus, 19, vil være lærer og rollemodel

Rasmus Schmidt Jørgensen har længe haft en drøm om at blive lærer. Han har søgt kvote 2 i både København og Hillerød.

Rasmus Schmidt Jørgensen har næsten altid drømt om at blive lærer.

Foto: Privat
Urd Alvang
1 kommentar
15. marts 2024, kl. 14:18
1 kommentar

”Jeg vil gerne gøre en forskel og have et arbejde, hvor jeg kan det”.

Sådan lyder det fra Rasmus Schmidt Jørgensen på 19 år, der drømmer om at blive lærer og netop har ansøgt via kvote 2.

Som 17-årig færdiggjorde Rasmus Schmidt Jørgensen gymnasiet og har derefter holdt to sabbatår. Nu er han klar til at uddanne sig til lærer, fortæller han, og har søgt ind i både København og Hillerød, hvor han bor. Han vil gerne undervise i samfundsfag, historie og engelsk, siger han.

Da Rasmus Schmidt Jørgensen selv gik i folkeskole, oplevede han særligt én god lærer, som gjorde en stor forskel for ham.

”Hun lyttede til eleverne og sagde ’Nu taler vi lige sammen om, hvorfor du føler, du ikke kan finde ud af det, eller hvad det er, der gør, at du har det sådan her'”, fortæller han.

Netop denne lærer åbnede hans øjne for lærerfaget, forklarer han. Nu håber Rasmus Schmidt Jørgensen på, at han kan være en rollemodel for elever i skolen, ligesom hun var for ham.

Derfor håber Rasmus Schmidt Jørgensen også på at komme ind på uddannelsen og lære mere.

”Jeg håber virkelig på at lære, hvordan man bliver det her gode forbillede, og hvordan man løser konflikter. For jeg tror, at der er rigtig meget at lære i forhold til det, også hvordan man er den bedste folkeskolelærer, man kan være, og hvordan man virkelig opnår trivsel, læring og sammenhold”, fortæller han.

I et år har Rasmus Schmidt Jørgensen arbejdet som pædagogmedhjælper, hvor han har lært at kommunikere med børnene og forældrene om trivsel. Det handler om alt fra, hvordan barnet har det, til hvad forældrene kan gøre, og hvad deres barn har brug for, fortæller han. Alt sammen erfaringer, han kan tage med sig videre på læreruddannelsen, vurderer han.

Nu håber Rasmus Schmidt Jørgensen bare på, at han bliver optaget på uddannelsen.

Har man søgt ind via kvote 2 på læreruddannelsen, bliver man indkaldt til en optagelsessamtale. Til samtalen bliver man vurderet ud fra seks parametre, og man får svar inden for et døgn, står der på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rasmus, 19, vil være lærer og rollemodel

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS