Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Rapport: Tæt samarbejde mellem skole og musikskole gavner musikfaget

Otte ud af ti elever i Egedal Kommune vurderer, at de får noget positivt ud af musikundervisning som varetages af både musikskolelærere og folkeskolelærere, viser ny undersøgelse, som også giver anbefalinger til bedre samarbejde mellem folkeskolelærere og musikskolelærere.

Fra musikskoledag i Egedal.

Foto: Egedal
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
28. november 2018, kl. 17:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolerne skal samarbejde tættere med musikskolerne. Det er en del af folkeskolereformen, og det er noget af det, som et forskerteam har evalueret i et udviklingsprojekt mellem musikskolen og folkeskolen i Egedal Kommune.

Se hele rapporten: "Musik og værdi" af Finn Holst

Folkeskolelærere opgraderer musikskolelærere

Projektet er ikke slut endnu, men rapporten 'Musik og værdi' om projektet er netop udkommet. Det er musikforsker Finn Holst fra Faglig Enhed for Musikpædagogik på DPU, Aarhus Universitet, der står bag rapporten.

"Den allervigtigste læring fra undersøgelsen er, at næsten alle børn oplever, at undervisningen og fællesskabet giver dem en overordentlig stor glæde ved musikken og fællesskabet omkring den. De er motiverede og føler virkelig, at de lærer noget", lyder det fra Finn Holst i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen af potentialet for samarbejdet mellem musikskole og folkeskole er foretaget på Distriktskole Ølstykke og Distriktskole Ganløse. I projektet er 389 elever blevet interviewet.

Samarbejde udfordrer lærere

En af de elementer, som rapporten belyser, er samarbejdet mellem lærere fra musikskolen og lærere fra folkeskolen.

Rapporten slår fast, at samarbejdet lykkes bedst der, hvor musikskolelærere og folkeskolelærere har et løbende samarbejde og koordination. Begge lærergrupper havde især i begyndelsen af samarbejdet visse udfordringer:

Forsker: Skab et nyt rum til samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler

"Det er som udgangspunkt to forskellige praksisser, som tager tid at opbygge et gensidigt forhold til og forståelse af. Musikskolelærerne havde i starten af projektet kun ganske lidt viden om musik­fagets rolle og indhold i folkeskolerne, og omvendt kendte folkeskolelærerne heller ikke musiksko­lelærernes metoder og tilgange. Derfor har der ikke fra starten været et fælles tredje. Men der er igennem undervisningen, relationerne, temadagene, kurser og evaluering af arbejdet kommet nærmere et "fælles tredje" - som er kommet til syne som en "ny fælles praksis", står der i rapporten.

Anbefaler tættere samarbejde

Gode råd til samarbejde med musikskolelærerne

I anbefalingerne i rapporten er det netop også den videre udvikling af samarbejdet, som man skal holde fast i. Rapporten anbefaler, at Egedal Kommune fortsætter med at skabe fleksible undervisningsformer blandt andet ved at se på hold- og gruppeundervisning. Det anbefales også, at der bliver mere fokus på samarbejdende musikundervisning, hvor der i dag er større hold- og arbejdsdeling mellem lærerne.

Og så bliver der også lagt op til, at der på skolen bliver etableret professionelle læringsfællesskaber mellem musikskolens undervisere og skolernes lærere og pædagoger.

Avedøre: Musiksamarbejde er udfordrende og givende

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rapport: Tæt samarbejde mellem skole og musikskole gavner musikfaget

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS