I hver eller hver anden klasse sidder en højtbegavede elev, men mange lærere opdager det ikke. I stedet oplever de, at de højtbegavede elever bliver forstyrrende for undervisningen. Udenlandske undersøgelser viser, at de højtbegavede begavede elever har behov for langt større faglige udfordringer, end de typisk får. Men de skal støttes og udfordres på den rette måde. Det er nogle af de konklusioner, som kan findes i en ny rapport, som Kora har udarbejdet for Egmont Fonden.
Undersøgelsen bygger på 845 undersøgelser og en række interview med skolefolk.
"Vores analyse viser, at deltidsindsatser synes at virke bedst. Børnene går i en normal klasse, men tages ud og får særlig undervisning alene for højt begavede elever bare nogle timer eller dage om ugen. De kan også ske på en sommerskole nogle uger i sommerferien. På den måde bliver børnene udfordret og styrket rent fagligt. De bliver ofte gladere for at gå i skole, og forældrene oplever, at deres barn ikke længere udviser problemer i den almindelige undervisning", lyder det fra programleder og docent i Kora, Jill Mehlbye i en pressemeddelelse.
Højtbegavede skal i perioder udskilles fra undervisningen
Gennemgangen af forskningen viser, at det kan gavne, at højtbegavede elever bliver udskilt til særlige undervisningsforløb med andre højt begavede elever, fordi det kan styrke børnenes faglige udvikling, samtidig med at de bevarer deres sociale relationer og deres selvværd. Hvorimod specialklasser og skoler kan udfordre eleverne socialt.
"I den danske folkeskole udskiller vi nødigt elever fra den almindelige klasseundervisning for at give dem særundervisning. Både af den grund og af hensyn til de højt begavede elever er der behov for, at vi udvikler undervisningsmodeller, hvor alle elever bliver integreret og udfordret i den almindelige skoleklasse, så vi lever op til målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan – også de højt begavede", lyder det fra Jill Mehlbye.
Jill Mehlbye mener, at der er behov for en samlet, national strategi på området samt mere forskningsbaseret viden om, hvad der virker og ikke virker over for de højt begavede elever i den danske folkeskole.
Rapport: Højtbegavede børn overses i klassen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.