Radikale vil have videnscenter om højtbegavede børn

Med en historisk lille forhandlingsreserve på 200 millioner kroner er der ikke lagt op til, at partierne uden for regeringen kan forhandle sig til store løft af specifikke områder.

Derfor går Radikale til finanslovsforhandlingerne med regeringen med et ønske om at afsætte nogle af pengene til en styrke indsatse for at understøtte højt begavede børn, fortæller undervisningsordfører Lotte Rod.

”Nogle af de elever, som vi kan gøre en stor forskel for med ret små penge, er de højtbegavede børn. Mange af dem bliver misforstået og behandlet så forkert, at de udvikler massiv mistrivsel og måske endda helt holder op med at komme i skole”, siger Lotte Rod.

Nyt krav fra næste skoleår

Fra næste skoleår bliver der som noget nyt krav til, at indskolingslærerne skal spotte, hvis de har højtbegavede elever. En ekspertgruppe sidder derfor for tiden og udvikler tjeklister, der skal være et redskab til lærerne til at spotte eleverne. Hvis eleven slår ud i screeningen, skal undervisningen differentieres, så eleven kan blive udfordret.

Ifølge er Lotte Rod bør der også gøres mere for at samle viden om et område, der ikke tidligere har været fokus på.

Helt konkret mener hun, at der bør etableres et videnscenter, der skal indsamle viden og rådgive lærerne om børn med høj begavelse.

”Jeg har været med til at vedtage, at lærere skal kunne screene højtbegavede elever. Men så skylder vi jo også, at de får hjælp. Derfor foreslår vi, at vi får et nationalt videnscenter for højtbegavede børn på læreruddannelsen, som kan samle viden og rådgive lærere, pædagoger og forældre”.

”Finansloven er for lille til at batte”

Med en samlet pulje på 200 millioner kroner har regeringen afsat en historisk lav forhandlingsreserve. Siden 2015 har beløbet aldrig været under 1 milliard kroner.

Lotte Rod mener, at den begrænsende forhandlingsreserve er udtryk for, at regeringen ikke tager lederskab over folkeskolens udfordringer.

”Finansloven er for lille til at batte noget på det vigtigste: nemlig at rette op på, at der i stort set hver klasse er brug for støtte, som de ikke får, fordi skolens økonomi ikke hænger sammen. Regeringen mangler simpelthen at tage lederskab for, at lærere har tid og materialer til at lave god undervisning og være der for eleverne”, siger hun.

Lotte Rod peger på, at i forhold til at blive bedre til at understøtte højt begavede børn vil det blandt andet kræve nye materialer.

”Højtbegavede børn har krøllede hjerner, der skal udfordres kreativt. Fx har de meget sjov med bøger, hvor der sker noget helt andet på billederne end i teksten, eller hvor der er finurlige detaljer. Til gengæld går de helt kold i bare at få flere gentagelser af den samme opgave. Og de kan have brug for pauser”, siger Lotte Rod.

DR skrev for nyligt, at der på landsplan fra næste skoleår vil være fem fri- eller privatskoler i landet, der henvender sig til børn med en IQ på mindst 130.