Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Radikale: "Hvad skal det nytte at opsige forliget?"

Radikales undervisningsordfører Lotte Rod ærgrer sig over, at SF har opsagt forliget om folkeskolen. Radikale ønsker ligesom SF mere frihed for folkeskolen og kortere skoledage, og mener også, at regeringen er langsom. Men det er vigtigt at stå sammen om skolen, lyder budskabet.

Foto: Steen Brogaard
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
3 kommentarer
5. august 2022, kl. 09:13
3 kommentarer

“Det er ærgerligt, at SF gør folkeskolen til kampplads igen. Vi er enige om, at der skal være kortere skoledage, men det skal vi gøre sammen med lærerne, pædagogerne, eleverne, skoleledere og de andre partier. Ved at opsige forliget skaber vi igen kæmpe uro om skolen. Det er ingen tjent med”.

Sådan lyder det fra Radikales undervisningsordfører Lotte Rod i en meddelelse sendt til folkeskolen.dk. Udmeldingen kommer efter, at SF i går aftes meddelte, at de opsiger folkeskoleforliget, som blev vedtaget af en bred kreds af Folketingets partier i 2013.

“Vi står lige overfor at lave en aftale om kortere skoledage. Regeringen er langsom. Men hvad skal det nytte at opsige forliget? Vi skal vel ikke lave skolepolitik uden Socialdemokratiet?”, lyder det fra Lotte Rod.

Hun understreger, at der ikke må gå partipolitik i folkeskolen.

“Folkeskolen er ikke rød. Og den er ikke blå. Den er vores alle sammens. Den skal altid repræsentere forskellige værdier og samle hen over midten. Det må aldrig blive til blokpolitik".

Hun mener, at det største problem hverken er forligskredsen eller Socialdemokratiet, men at der skal sikres penge til, at det praktisk bliver muligt igen at gøre skoledagene kortere.

"Det er at sikre penge til vores SFO’er, fritidshjem og klubber, så de kan åbne tidligere, når skoledagen bliver kortere. Ellers kommer de til at skære ned igen. Dét er alvorligt, og det sætter jeg mig til forhandlingsbordet for,” skriver Lotte Rod.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Radikale: "Hvad skal det nytte at opsige forliget?"

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS