Råb op – det gavner folkeskolen

Lærere kender ofte til kritisable forhold på skolerne, som bremser god undervisning. Men ligesom andre offentligt ansatte tør de ikke sige det højt.

Det fortæller advokat i lærernes hovedorganisation FTF Helle Hjorth Bentz. I disse uger rejser hun sammen med advokat Christoffer Lambert-Züberlein fra Sirius advokater rundt i landet og underviser medlemmer af DLF's kredsstyrelser i grænser på sociale medier og ytringsfrihed på arbejdspladsen.

Og der er god grund til at gøre lærerne klogere, fortæller Helle Hjorth:

»Det er vigtigt, at vi bliver opmærksomme på de uhensigtsmæssigheder, som lærerne støder på i hverdagen. Siger man til, kan man med dialog finde en hurtig løsning, som kan understøtte mulighederne for at tilbyde den bedst mulige undervisning af eleverne«, siger Helle Hjorth.

Men mange lærere sluger de kritiske holdninger. En undersøgelse blandt de 450.000 offentligt og privat ansatte, som FTF dækker, viser, at 53 procent var bange for at ytre sig i 2006. Ti år senere var tallet steget til 60 procent. Og Folkeskolens egen undersøgelse fra 2014 viser, at kun hver fjerde lærer offentligt tør sige, hvad de mener. Hver tredje tør ikke sige deres mening på møder på skolen.

»Der er få, der ytrer sig. De frygter for repressalier. De frygter simpelthen for deres ansættelse. Vi mangler den tryghed, som gør, at man tør tage bladet fra munden. Der er ingen beskyttelse mod de indirekte konsekvenser af de løftede pegefingre, fratagelsen af opgaver eller indkaldelse til en samtale«, siger Helle Hjorth.

Kæmper for ytringstryghed

FTF har siden 2006 kæmpet for, at der via lovgivning bliver ytringstryghed. Målet er at øge beskyttelsen af ansatte, så arbejdsgiverne tænker sig om en ekstra gang, før de handler på en ytring fra en ansat.

»Vi ønsker en lovreguleret beskyttelse, som forbyder arbejdsgivere at afskedige deres medarbejdere, fordi de har ytret sig lovligt, men også en regulering, som forbyder en anden usaglig negativ ledelsesreaktion, for eksempel en advarsel eller en samtale«, siger Helle Hjorth.

Bevisbyrden bør skærpes i form af omvendt bevisbyrde, så det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at sanktionen ikke blev afgivet på grund af kritiske ytringer. Desuden skal godtgørelsen forhøjes, forklarer advokaten:

»I dag er det den enkelte krænkede medarbejder, der skal løfte bevisbyrden, og det kan være temmelig svært, afhængigt af hvornår sanktionen kommer fra arbejdsgiveren. Og så handler det også om, at man ønsker at beskytte sig selv i ansættelsen. Det kan være svært efter en sag at få et nyt job, også selv om man søger et andet sted hen«.

Ofte er lærere også bange for at overskride deres loyalitetspligt over for arbejdspladsen. Men de to ting hænger ikke sammen, understreger Helle Hjorth. Hun har en anbefaling til, hvordan man loyalt kan kritisere sin arbejdsplads – og det gælder også på de sociale medier:

»De ytringer, den ansatte kommer med, skal holdes i et ordentligt sprog og en ordentlig tone. Man må ikke blive unødig grov. Vores anbefaling er, at man går efter bolden og ikke efter spilleren«.

Pas på Facebook Gode råd inden ytringen Dæmp holdninger på arbejdet Pligten til at være loyal over for sit arbejde Tal gerne på borgermøder