Psykologi

Af Matti Bergström

91 sider, 128 kroner

Hans Reitzels Forlag

Matti Bergström er hjerneforsker og har udgivet bøgerne 'Neuropædagogik' og 'Sorte og hvide lege'. Denne bog er en revideret genudgivelse fra 1992.

Det er forfatterens opfattelse, at hjernens udvikling og samfundsudviklingen gennemløber de samme faser. Først energi, så viden og sidst vurdering.

På denne baggrund hævder han, at børn i dag fratages retten til at bestemme over deres egen energi, og at de kun får adgang til den viden og de færdigheder, som til sin tid kan tjene samfundet og de voksne. Denne ufrihed betyder også, at de fratages muligheden for at udvikle deres evne til at vurdere. Vurderingsevnen er ikke viden, men en egenskab ved hjernen, at den formår lynhurtigt at overskue vidensmæssige, æstetiske, emotionelle og etiske aspekter forud for en beslutning. Det er endvidere hans påstand, at i den indre mentale verden opleves omverdenen som en række muligheder (han taler om en mulighedssky, som falder sammen, når vi vælger at omsætte én af mulighederne til handling). Men den påvirkning, vore børn er udsat for i det samfund, som alt for ensidigt favoriserer viden, begrænser deres kreative mulighedsbriller og lukker dem inde i vort samfunds kortsigtede og snævre kundskabs- og informationsverden. Som et konkret eksempel henviser han til Østeuropa, hvor hele generationers hjerner blev så værdiinvaliderede, at de ikke kunne vurdere deres egen samfundsmæssige situation og derfor heller ikke overskue, hvordan den kunne udvikles.

Børns naturlige hjerneudvikling vil give grobund for kaos og 'vilde' lege. Dem finder børnene i de klassiske eventyr, som træner børnenes evne til at forstå den menneskelige natur og sjælens værdisystem, men dem ynder vi ikke, og derfor begrænses børn med pædagogiske, færdigprogrammerede formålslege. De sigter mere på at lære børnene at adlyde ejeren og indpode de voksnes tænkning i barnet. Resultatet er, at nutidens skole producerer en opposition af elever, hvis hjerner kun er under indflydelse af den kaotiske hjernestamme. De bliver værdiinvalide og kan ikke besvare spørgsmålet 'hvorfor' eller træffe valg på baggrund af en vurdering.

Det kan ikke overraske, at forfatteren slår til lyd for at befri børnene fra deres slaveri. Det skal ske ved at skabe en mulighedsskole, som på et neuropædagogisk grundlag uddanner borgere, der skal leve i et værdisamfund, som er i konstant forandring, og hvor der hele tiden skabes nye værdier. I dette samfund vil der være både mulighed og behov for kreativitet og vurdering. Men den anviste vej er lang og langtfra let. Forfatteren er heller ikke særlig klar i sin beskrivelse, men det er en lille bog, som både provokerer og anspoer til eftertanke. Hvis den var med i gaveregnen under juletræet, kunne den nok få en og anden op af øreklapstolen.

Ole-Peter Petersen