Projektleder: Nye mål skal skabe klarhed i uddannelsen

Den nye læreruddannelse, der træder i kraft fra næste sommer, vil ikke være styret af en lov. I stedet bliver hvert fag udstyret med en række kompetencemål, som skal fungere som ledestjerne for læreruddannelsen og som de studerende bliver bedømt ud fra til eksamen. I august udarbejdede en projektgruppe med forskningschef på professionshøjskolen Via UC Andreas Rasch-Christensen i spidsen et koncept for kompetencemålene, og siden september har arbejdsgrupper for hvert fag arbejdet med skabe de specifikke mål. Nu er de nye mål sendt i høring blandt læreruddannelsens interessenter.

Nye kompetencemål for læreruddannelsen er klar

Andreas Rasch-Christensen forklarer, at målene overordnet har tre formål. "De skal gøre det mere klart for studerende, hvad studiet sigter imod, allerede når man starter. De skal give klarhed for underviserne, så de bliver helt skarpe på, hvad studieforløbene skal resultere i. Og endelige skal de give aftagerne - skoleledere og kommuner - et klarere blik for, at hvad de kan forvente af dem, de ansætter. Projektgruppen har skelet til udlandet, hvor man flere steder arbejder med den opbygning af læreruddannelsen. I Norge har man haft dårlige erfaringer med for brede mål, mens projektgruppen har hentet positive erfaringer fra Schweiz og Tyskland.

Målene kræver nye prøveformer

Målene beskriver, hvad de studerende skal opnå af viden, kompetencer og refleksioner inden for en række områder under hvert fag. "Selvfølgelig har man også hidtil haft mål i de respektive fag, men de har været styret af indholdet - hvad de studerende skal vide. Med kompetencemålsstyringen har man mere fokus på, hvad de studerende skal kunne, set i forhold til skolens praksis. Det er en ændring".

Konceptet for målene har været ens for alle fag, så alle fag har i forhold til målene samme vægtning, og er ensartet beskrevet. KL har udtrykt bekymring for, at dansk og matematik vil blive svækket, fordi der i rektorernes model for læreruddannelsen ikke er krav om mere end 1 årsværk for at gå til eksamen i disse fag.

"Kritikken fra KL bygger på en misforståelse af tænkningen bag kompetencemål. Målene indikerer et højere ambitionsniveau, specielt i forhold til professionsrettethed. Det er uafhængigt af om de studerende har 40 eller 60 ECTS-point inden. Hvis det viser sig at nogle uddannelsessteder ikke med de 40 kan understøtte det, de skal kunne for at nå målene, så må de lave det om. Ingen kommer ud med færre ECTS-point samlet set. Jeg mener ikke, at man pr definition kan sige, at fordi et danskfag fx bliver på færre point, så bliver det dårligere dansklærere. Så vil de studerende i stedet have mere af noget andet, fx mere tosprogsundervisning eller inklusion".

Andreas Rasch-Christensen understreger, at det stiller store krav til eksamen, når man skal bedømme, om de studerende har tilegnet sig den viden og de færdigheder, der skal til, for at nå målene. Derfor skal prøveformerne også ændres i samarbejde med fageksperterne, så de blandt andet bliver mere praksisrettede.

"Vi har målene klar. Nu venter et stort arbejde for uddannelsesledere og undervisere med at få indarbejdet dem i studiet", siger Andreas Rasch-Christensen.