Projekt: Lærerne skal arbejde mere undersøgende i matematik

"Vi kan med projektet KiDM ind til nu konstatere, at undersøgende matematikundervisning og undersøgende aktiviteter ikke er blevet hverdagspraksis for alle matematiklærere. Det er en stor mundfuld, og mange har nok talt mere om det, end de har udført det. De har arbejdet undersøgende ved særlige lejligheder, men ikke så tit. Flere har sagt, at de er rigtig glade for det materiale, de har fået om undersøgende aktiviteter, og vi har også fået mange gode spørgsmål fra lærerne", fortæller lektor Bent Lindhardt, der er en af seks forfattere til det vidennotat om matematik, der er en del af KiDM.

De andre forfattere er Claus Michelsen, Jonas Dreyøe, Mette Dreier Hjelmborg, Dorte Moeskær Larsen og Morten Misfeldt.

Matematik-grubler med indbygget frustration eller sjov

Projektet slutter først i 2019, men de foreløbige resultater på matematikområdet viser, at lærerne er glade for at få et konkret materiale at arbejde med og for muligheden for at diskutere fagdidaktik.

Materialet vil blive justeret og kan findes gratis tilgængeligt på nettet, når KiDM er slut.

Forskningsprojektets deltagere er klasser og lærere fra forskellige folkeskoler spredt ud over landet. Klasserne er udvalgt ud fra skolestørrelse, geografi og forskellige socioøkonomiske baggrunde.

"Jeg tror, vi får mange nuancer på matematikken. Vi har fået tydeliggjort de komplikationer, der kan være for at komme godt i gang med undersøgende praksis. Vores tese er, at eleverne får for mange træningsopgaver i skolen og arbejder for lidt undersøgende. Det er også en stor opgave, men med projektet kan vi pege på noget mere overskueligt, som man kan gøre", mener Bent Lindhardt.

Giv eleverne et hint

Materialet til KiDM indeholder forskellige opgavetyper så som for eksempel 'grublere' og 'opdagere'. I grublerne er svaret ikke så afgørende. Her handler det om, hvordan eleverne arbejder - tegner de, bruger de brikker eller forsøger de sig frem? Her oplever eleverne forskellige sider af undersøgende matematik. I opdageren tæller resultatet, men eleven opdager selv noget - for eksempel at jo større nævneren er i en brøk, jo mindre bliver delen.

"Materialet dissekerer den undersøgende matematik i mere overskuelige dele. Vi arbejder også med de tre faser - iscenesættelse, aktivitet og opsamling. Hvordan man stiller et godt opfølgende spørgsmål til eleverne. Vi oplever, at opsamlingen især er svær for nogle lærere. Derfor er de glade for de spørgsmål, vi kommer med i materialet. Matematik er et svært fag, der kræver erfaring, viden og kontakt med eleverne".

Bent Lindhardt understreger, at alle aktiviteter i matematiktimerne ikke skal være undersøgende. Der skal stadig være træningsopgaver, men der skal bare være færre af dem og mere undersøgende matematik.

Blog: At undersøge er ikke bare at undersøge

"Når man arbejder undersøgende, er risikoen, at man ikke ved, hvad eleverne spørger om. Det kan opleves udfordrende for nogle. De frygter, at de dermed mister autoritet. Men det er netop her fagteamet kommer ind, at man samarbejder og hjælper hinanden. Tager nogle diskussioner".

Han fortæller, at man ikke bare skal smide eleverne ud på dybt vand. De må gerne blive frustrerede, mens de arbejder, men de skal ikke miste lysten til matematik. De skal måske have et hint for at komme videre med en opgave. Det er en balancegang, som læreren skal finde ud af.

"Eleverne skal ikke have undersøgende undervisning hele tiden, for det er hårdt at tænke sig om hele tiden, men til gengæld kan de få store aha-oplevelser, når de forstår noget ny matematik. Aha-oplevelserne sidder stærkere i elevernes hukommelse end træningsopgaverne gør. De tilbagemeldinger vi får fra lærerne i projektet er, at eleverne bliver mere kreative og bedre til at tale matematik med hinanden", siger Bent Lindhardt.

Nye typer opgaver i skriftlig matematikprøve

Ændrer alles praksis

Lærerne fortæller, at nogle af de fagligt dygtige elever i det undersøgende arbejde ikke har et hurtigt svar, sådan som de plejer at have. Til gengæld kan nogle af de elever, der tidligere er blevet opfattet som fagligt svage i matematik, oftere have et svar og komme mere på banen. De er måske mere vant til at prøve sig frem, fejle, eksperimentere og undervejs finder de så svaret. Disse elever har måske derimod brug for at få hjælp til at få et overblik. Det undersøgende arbejde ændrer således både elevernes og lærernes praksis i matematik.

"Den største succes i projektet indtil videre lyder til at være det øgede samarbejde i fagteamet. For at deltage i KiDM skal lærerne forpligte sig til at holde tre fagteammøder. Vi har iscenesat nogle fagdidaktiske oplæg, som de skal diskutere, og det fortæller mange af lærerne os, at de er rigtig glade for. Det er vigtigt, at der bliver sat resurser af til det arbejde fremover", siger Bent Lindhardt.

De endelige resultater fra KiDM vil blive præsenteret på en konference en gang i foråret 2019.