Profet-affæren

Efterhånden som bølgerne har fået lagt sig efter profetaffæren, er det kommet til at stå mere og mere klart, at selve affæren næppe har været det, der vil komme til at fremstå tydeligst i kommende historiebøger.

Det er snarere det offentliges - læs regeringens - kiksede håndtering af sagen. At tegningerne fornærmede muslimer, er uomtvisteligt, ligesom det er uomtvisteligt, at denne fornærmelse blev sat i system i en del lande, hvor befolkningen næppe er i stand til selv at give udtryk for frie tanker.

Men den største fornærmelse er snarere det faktum, at regeringen fejlede med sin håndtering af sagen og sin manglende vilje til dialog.

Det er da også det resultat, der fremgår af en nylig offentliggjort undersøgelse bestilt af Udenrigsministeriet selv.

Dansk Pen har udgivet et massivt dossier om de 12 famøse Muhammed-tegninger. Der er blandt andet tale om artikler, ledere, udtalelser og de politiske partiers syn på sagen. Sagens akter er katalogiseret i kronologisk rækkefølge.

I kapitlet "Eftertanker" fremsætter formanden for Danske Bladtegnere, Claus Seidel, den tankevækkende kommentar, at danske bladtegnere pålagde sig selvcensur på baggrund af muslimske medborgeres adfærd. Han skriver: "Profet-tegningerne var derfor rettet mod dem af os selv, der lod sig tryne og lod sig nøje af andres modsatrettede krav".

Om Muhammed-sagen er glemt om nogle år, skal jeg lade være usagt, men dette dossier vil være et fremragende kildemateriale til belysning af sagens forskellige sider.