Professor foreslår dokumentationsstop

"Vi er nået til et punkt, hvor flere målinger ikke fører til mere kvalitet, men til øgede omkostninger og nedslidning af de offentligt ansatte. Derfor foreslår jeg et loft, hvor nye krav om dokumentation betyder, at politikerne skal løfte andre krav ud af spillet. Det vil tvinge dem til at vurdere, hvad de vil vide, frem for at de vil vide det hele", siger Peter Dahler Larsen, der er professor i evaluering på Syddansk Universitet.

Han stiller forslaget i bogen 'Kvalitetens beskaffenhed', som udkom i går. Han sammenligner med skattestoppet, men erkender, at det ikke vil være let at indføre et dokumentationsstop. For hvordan opgør man mængden af dokumentationskrav? Og hvad med de krav, som ikke sættes af myndigheder?

"Men det er en udmærket tankeøvelse, for kræfterne bag de omfattende kvalitetssystemer kræver stadig mere dokumentation. Indtil for få år siden lød der ikke mange skeptiske indvendinger ud over argumentet om, at det offentliges ydelser ikke kan måles. Men nu ser vi den praktiske konsekvens: Det bliver stadig sværere at rekruttere medarbejdere inden for sundhed, pleje og undervisning", siger Peter Dahler-Larsen.

Den konsekvens var til at forudse, mener han.

"En teknisk måling er ikke bare en teknisk måling. Den gør også noget ved de mennesker, der leverer den ydelse, der bliver målt. Hvis jeg vil måle, hvad du laver, kan det ikke undgå at få betydning for vores relation. Derfor burde man have forudset, at der er sammenhæng mellem ønsket om at blive offentligt ansat, og den måde man måler offentligt ansatte på", siger professoren.

Politisk respons er for defensiv

Mange krav om evaluering og dokumentation løfter slet ikke kvaliteten, pointerer Peter Dahler-Larsen.

"Hver gang pressen skriver om en 'møgsag', hvor et eller andet er gået galt - det kan være en elev, som er blevet glemt - så tæppebomber politikerne samtlige institutioner med krav om, at de indfører procedurer og udfylder skemaer, så de kan undgå lignende sager. Den politiske respons er alt for defensiv, for man fremmer ikke kvaliteten, men vil udelukkende undgå kritik. Det fungerer meget forsikringsmæssigt", siger Peter Dahler-Larsen.

Kvalitet er blevet et intetsigende medvindsord på lige fod med hædersbegreber som visioner, dialog, værdier og kultur.

"Ordet er blevet stjålet så mange gange, at det ikke længere betyder noget i sig selv. Det sker først, når vi definerer, hvad og hvordan vi vil måle. Men vi er også nødt til at diskutere, hvad vi mener med kvalitet. Det er ikke nok at definere kvalitet gennem standarder om, at 80 procent af brugerne skal være tilfredse, eller at eleverne skal score et bestemt antal point i en test".

Det er pudsigt, at det mest interessante ved Pisa-undersøgelserne er, hvad nummer Danmark er blevet, mener Peter Dahler-Larsen.

"Placeringen påvirkes for det første af, hvor mange lande der er med. For det andet kravler vi måske op ad ranglisten, fordi andre lande scorer dårligt, men mener vi virkelig, at det er en kvalitet i sig selv? Vi er nødt til at interessere os for, hvad Pisa måler, og om det er muligt at sammenligne resultaterne år for år. Ellers får vi blot matematik til at gøre det arbejde, som vi selv bør yde med en diskussion af, hvad der skal ligge bag standarderne", siger Peter Dahler-Larsen.

Pisa kan levere hurtigere resultater

Politikerne argumenterer med, at borgerne skal vide, hvad de får for deres skattekroner. Det presser målemetoderne.

"Politikerne vil dokumentere noget, som er svært at måle, og fordi det også skal gå hurtigt, skærer systemerne hjørner af det, de måler. Det er Pisa et eksempel på. Pisa har leveret målinger, som skolerne ikke selv har kunnet, og det er gået tjept. Men skolerne har været et nemt offer, fordi de i mange år tøvede med at lade sig måle overhovedet", siger Peter Dahler-Larsen.

Som et resultat af de øgede krav om evaluering og dokumentation er der dukket akkrediterings- og evalueringsorganisationer op, som skal holde øje med de offentlige institutioner.

"Vi har bevæget os fra at holde øje med indholdet til at fokusere på, hvordan institutionerne håndterer kravene om dokumentation. Det har ført til et hav af manualer, for det er lettere at holde øje med, om manualer og procedurer er på plads, end om ydelsen bliver leveret. Det er med til at skubbe ansvaret for kvaliteten væk fra fagfolk og over til folk med forstand på organisationer", siger Peter Dahler-Larsen.

'Kvalitetens beskaffenhed' henvender sig til alle, som er interesserede i at vide, hvad kvalitet er, før man kræver mere af det. Bogen er på 192 sider, udgives af Syddansk Universitetsforlag og koster 178 kroner.

Læs kapitlet '20 umulige argumenter' via linket til højre.