Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Professionalisme

Respekt for lærere

Peter Hindsgaul
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Gunnel Colnerud og Kjell Granström

Pædagogik til tiden 7

204 sider, 198 kroner

Klim

Er det at være lærer en profession i betydningen et professionelt erhverv? Ja, er vi sikkert mange, der mener. Nej, mener andre, mens en tredje gruppe sætter spørgsmålstegn ved begrebet 'professionelt erhverv'.

Ovenstående 'diskussion' er en af hovedgrundene til, at Gunnel Colnerud og Kjell Granström i deres bog 'Respekt for lærere' hælder til, at lærerhvervet ikke er professionelt.

De bruger en væsentlig del af bogen til at beskrive vigtigheden af et metasprog, et entydigt fagligt sprog, der til hver en tid gør både den talende og den lyttende i stand til præcist at vide, hvad der tales om. Et sprog, der er støvsuget for vage termer med tvetydigt indhold.

Forfatterne er svenske, og eksemplerne er hentet fra Sverige, men det gør dem ikke mindre relevante.

Bogens spørgsmål er som antydet, om lærere er professionelle. Men den stopper ikke der. For hvis vi ikke er professionelle, men ønsker at blive det, giver bogen mange og gode bud på, hvilke veje der kan føre til målet. Udvikling af et fælles metasprog er en, opnåelse af monopol eller autorisation en anden.

For læseren er der så tilbage at forholde sig til, om 'det nu kan betale sig'. Hvis vi antager, at vi ikke er professionelle, gør det så noget? Så længe det arbejde, vi udfører, er både vigtigt og kvalitativt i orden? Måske vil en professionalisering give mere på lønkontoen, måske vil det gøre teammøder, fælles målfastsættelse, kvalitetsudviklingsprojekter og -processer lettere.

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, det er en yderst interessant bog, der giver stof til eftertanke og selvransagelse.

Peter Hindsgaul

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Professionalisme

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS