Problemadfærd i skolen

Med titlen "Problemadfærd i skolen" henvises ikke til endnu en pessimistisk diagnosticering af folkeskolen, hvor det kun er en række uløselige problemer, der fremhæves. Tværtimod! Med Nielsens bog er der sat fokus på en langt mere løsningsorienteret tilgang til de problemer, der er hverdag for mange lærere og ledere. Ved at knytte skolens problemer an til skoleudvikling, skole- og lærerkultur og dannelsessyn, formår Nielsen at præsentere en konstruktiv og relevant bog om de givne omstændigheder i skoleverdenen og handlemulighederne i relation hertil.

Udgangspunktet for bogen er ønsket om at arbejde med udviklingen af såvel skolen som den enkelte klasse. For at dette kan ske, må der sættes fokus på de mange faktorer og forhold, der har betydning herfor - herunder også den problematiske adfærd, der optræder hos en stor gruppe børn. Helt centralt for skoleudvikling er lærerne og eleverne, idet lærerne er de eneste, der kan gennemføre skoleudviklingen i praksis, og eleverne er og altid vil være målet for skoleudvikling.

Med dette udgangspunkt indleder Nielsen sin bog med at præcisere de faktorer, der har betydning for folkeskolen og det arbejde, lærere og ledelse beskæftiger sig med dagligt. Her fremhæves såvel folkeskolens samfundsmæssige funktion og placering som de lovgivningsmæssige krav til skolen. Ligeledes beskriver og diskuterer Nielsen de faktorer, der har at gøre med skolens styrelse, det vil sige både den formelle styringskæde og den uformelle skolekultur.

I bogens midterste del sættes fokus på de forskellige synsvinkler, der eksisterer i arbejdet med skolens udvikling. Trods en noget kategorisk tilgang til forholdet mellem erkendelsesteori og synet på problemadfærd bidrager denne del af bogen til en øget forståelse for nogle af de faktorer, der er på spil i opgaven med skoleudvikling. Således er eksempelvis fremhævelsen af forskellige samarbejdskulturer lærere imellem ikke bare en interessant vinkel i forhold til skoleudvikling, men tillige særdeles relevant og anvendelig for såvel ledelse som lærere.

I sidste del afrundes bogen mere konkret med eksempler på arbejdet med skoleudvikling, herunder især den såkaldte LP-model til brug for analyse og håndtering af adfærdsproblemer.

Forfatteren har en kritisk vinkel på de problemområder, der ofte fremhæves i samtalen om skolen. At lærerflugt skyldes den store rummelighed, har eksempelvis ikke hold i virkeligheden, ligesom de givne rammer - økonomiske såvel som politiske - ikke forhindrer skoleudviklingsprojekter. Det centrale er og bliver lærerne, deres faglighed og især deres personlighed. Derfor henvender bogen sig primært til lærere og ledelse i skoleverdenen, hvor den i høj grad vil og bør fremstå som et opmuntrende bidrag og alternativ til den traditionelle fokusering på begrænsninger, problemer og ringe vilkår.