Prisnomineret kommende PLC-lærer: Elevernes læselyst er et fælles ansvar

Læselysten blandt børn og unge er dalende, og både nationale og internationale undersøgelser dokumenterer et markant fald i både læselyst og læsekompetence blandt danske skoleelever. En faglig og pædagogisk udfordring, der kalder på handling.

Det skriver Emilie Lykke Nielsen i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde på Professionshøjskolen Absalon. Projektet er nomineret som ét ud af ti til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste bachelorprojekt.

Hun undrer sig over, at skolernes pædagogiske læringscentre (PLC) fylder bemærkelsesværdigt lidt i den offentlige debat om problemstillingen - og sjældent inddrages som en del af løsningen på den faldende læselyst, selvom skolerne her råder over en faglig enhed med mulighed for at understøtte læseaktiviteter på tværs af fag og klassetrin.

”Hvilken betydning har PLC for elevernes læselyst og læsevaner, og hvordan kan samarbejdet mellem PLC og dansklærere forankres i skolens praksis?” spørger Emilie Nielsen i problemformuleringen.

Forskellige forståelser

Empirien har Emilie Nielsen fra observationer på tre forskellige skolers PLCer, et spørgeskema besvaret af 19 elever fra én klasse og interview med både lærere, læsevejledere og skolebibliotekarer på to skoler, der arbejder med forskellige forståelser og strategier. På den ene ses læselyst som noget, der udvikles gennem undervisningsforløb, tæt samarbejde med PLC og strategiske indsatser. På den anden er der i højere grad fokus på at fremme spontane læsehandlinger ved at skabe et miljø, hvor det æstetiske, rummelige og visuelle understøtter lysten til at læse.

Den indsamlede empiri viser også uklarhed om brugen af betegnelsen pædagogisk læringscenter. På den ene skole bruges betegnelsen skolebibliotek og forstås som et klassisk bibliotek med fokus på bogudlån. På den anden skole skelnes mellem PLC og bibliotek som to adskilte funktioner.

Emilie Nielsen fortæller også om kritikken fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og hans ønske om en lovændring, så PLC igen kommer til at hedde skolebibliotek.

PLC som pædagogisk ressource

I projektet konkluderer hun, at PLC spiller en central rolle i arbejdet med at styrke læselyst og læsevaner. Når PLC inddrages aktivt som pædagogisk ressource, skabes der rammer for undervisning, hvor litteratur formidles levende, og læsning opleves som meningsfuld.

Den meningsfulde praksis er dog ikke en selvfølge. ”På flere af de undersøgte skoler aktiveres PLC først, når enkeltpersoner tager initiativ og skaber strukturer for samarbejdet. Brugen af PLC fremstår ofte usystematisk og løsrevet fra den øvrige danskundervisning, og ansvaret hviler i høj grad på PLC-medarbejdernes skuldre,” skriver hun.

Overordnet set viser projektet, at læselyst ikke kan fremmes alene gennem gode bøger eller skemalagte bibliotekstimer. Det kræver voksne, der arbejder bevidst på at skabe oplevelse, fordybelse og virkelyst. Det kræver også, at man på skolen har en fælles forståelse af PLC som en pædagogisk ressource og ikke blot et rum for udlån, konkluderer hun.

”Desuden skal dansklærere og PLC-medarbejdere indgå i et vedvarende og ligeværdigt samarbejde, hvor viden og ansvar deles. Først da kan PLC realisere sit fulde potentiale som løftestang for elevernes læselyst, og først da bliver læsning ikke bare et punkt på skemaet, men en central og vedkommende del af skolens dannelsesopgave, skriver Emilie Nielsen i konklusionen.

Tidsbesparende idekatalog

Hun refererer til forskning af blandt andre Stine Reinholdt Hansen og Thomas Illum Hansen samt til det igangværende forskningsprojekt ’(Selv)sikker læstestart’ under Nationalt Videncenter for Læsning, hvor foreløbige resultater fra Langmarkskolen i Horsens peger på, at PLC spiller en central rolle for elevernes læsevaner og læsekompetencer.

I projektet peger hun på, at dette samarbejde kan styrke elevernes læselyst, når det understøttes af struktur, tydelig formidling og pædagogisk nærvær. Der kan dog være udfordringer ved at få skabt et velfungerende samarbejde. PLC-medarbejderne oplever ofte, at timerne bliver slugt, og at dansklærere vælger at nedprioritere brugen af PLC i undervisningen til fordel for andre dagsordener.

Der er derfor behov for håndgribelige arbejdsformer, der kan gøre det let og tidsbesparende for dansklærerne at inddrage PLC i danskundervisningen, mener Emilie Nielsen.

Derfor har hun udviklet et idekatalog med titlen ’Tid til PLC’, hvor der både er gode tips til, hvordan der kan skabes et inspirerende og rart læsemiljø under overskriften ’Få PLC til at sælge billetter’, og forslag til konkrete aktiviteter til undervisningen.

Derudover indeholder idekataloget seks gode råd:

1. Skab en fælles forståelse for PLC’s funktion
Det er afgørende, at både ledelse, lærere og PLC-medarbejdere har en fælles forståelse af PLC’s rolle som pædagogisk sparringspartner og faglig løftestang i skolens udvikling af undervisningen.

2. Etabler tydelige strukturer og faste samarbejdsformer
Strukturer samarbejdet gennem fx årshjul, møde og fælles planlægning, så det bliver en integreret og forpligtende del af arbejdet med læsning.

3. Skab åbenhed i praksis

Inviter hinanden ind i undervisningen og giv hinanden sparring på tværs af fag og funktioner. En åben praksis styrker tilliden og muligheden for fælles læring.

4. Vær nysgerrig på hinandens faglige styrker
Brug hinandens faglighed som ressource. Det kan være PLC-medarbejdernes indsigt i ny litteratur og læremidler, eller dansklærerens erfaring med klassens dynamik og læringsstile.

5. Synliggør og formuler et læselystbegreb
Et fælles mål skaber retning, og læselyst er et flertydigt begreb, med mange indfaldsvinkler. Forskellige forståelser kræver forskellige pædagogiske tilgange og har direkte betydning for PLC’s rolle.

6. Anerkend og respekter hinandens roller og opgaver
Vær bevidst om, hvem der gør hvad, og hvor ansvaret ligger. Rolleafklaring forebygger misforståelser og styrker det professionelle samarbejde.

Emilie Lykke Nielsen håber, at ”kataloget kan være med til at få dansklærernes øjne op for, at det hverken er svært eller særligt tidskrævende at inddrage PLC dagligt, og at de i takt med en hyppigere brug af PLC kan skabe forudsætninger for at forankre et gensidigt og forpligtende samarbejde med PLC-medarbejderne, så de sammen kan løfte opgaven om at styrke elevernes læselyst.”

Hvem af de ti nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 21. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.

Læs projektet her:

Fra udlånsmaskine til læseløfter