Prisnomineret: Elever finder mening i billedkunst i et rum, hvor de tør møde det ukendte

Alle skolens fag kan bruge mening til at motivere eleverne, men billedkunst rummer nogle særlige muligheder og udfordringer.
Det skriver Anne Sliphaber Søndergaard i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Nørre Nissum på Via University College. Projektet er nomineret til prisen for årets bedste bachelorprojekt hos Lærerprofession.dk.

Meningsbegrebet er både betydningsfuldt for billedkunst i forhold til undervisningens indhold og i forhold til elevernes oplevelser af mening i faget. Det rejser dog spørgsmålet om, hvordan man på forhånd kan tilrettelægge, at noget får betydning for eleverne, skriver hun.

I projektet er hun særligt optaget af de æstetiske læreprocesser, fordi de giver mulighed for at arbejde både sanseligt, skabende og fortolkende med fagligt indhold.
”Hvordan kan billedkunstundervisningen inspirere til meningsfyldte æstetiske læreprocesser, så elever i 6. klasse opnår faglig fordybelse og deltagelse,” spørger hun derfor i problemformuleringen.

Elevernes selvopfattelse

Anne Sliphaber tager udgangspunkt i netop det klassetrin, fordi den obligatoriske undervisning i billedkunst slutter efter 6. klasse, og eleverne derefter skal have et praktisk-musisk valgfag. Dermed kan billedkunstundervisningen i 6. klasse ses både som afslutning på et fagligt forløb og som en mulighed for at præge elevernes videre interesse for faget.

Empirien til projektet er hentet i en almen folkeskoleklasse. Forløbet var planlagt af en erfaren billedkunstlærer med kendskab til klassen og strakte sig over fem uger med to ugentlige lektioner. Forløbet handlede om den danske kunstner HuskMitNavn, hvor eleverne i første del skulle gengive et af hans værker og i anden del skulle bearbejde det gennem en parafrase.

Anne Sliphaber har observeret undervisningen fire gange og interviewet billedkunstlæreren og fire elever.
Selvom de alle fire deltog i det samme forløb, var deres oplevelser markant forskellige, og især deres selvopfattelser spillede en stor rolle. Der var tydelige tegn på, at flere elever bar på en idé om, at kreativitet er noget, man enten har eller ikke har. ”Jeg er ikke kreativ,” lød det flere gange, og det er en selvopfattelse, der kan lukke ned for deltagelse, inden den overhovedet er begyndt, skriver hun.

Tilgængelighed gav deltagelse

I projektet stiller Anne Sliphaber en række undersøgelsesspørgsmål, blandt andet ”Hvilke didaktiske valg, der skaber betingelserne for meningsfyldte æstetiske læreprocesser?” I forløbet var både valget af kunstneren, progressionen fra gengivelse til parafrase, muligheden for frie farvevalg og en makkerstruktur tydelige didaktiske valg.

HuskMitNavn var valgt på grund af enkelheden i hans streg, som giver ”større sandsynlighed for, at alle elever kan gennemføre forløbet,” fortæller læreren. Set gennem Wolfgang Klafkis eksemplariske metode, så er det et forsøg på at skabe en dobbeltsidig åbning, hvor indholdet både giver eleverne noget genkendeligt og opnåeligt samtidig med, at der er plads til udvikling, og de kan udvide deres forståelse gennem indholdet.

At missionen lykkes, understøttes i elevinterviewene, hvor den ene elev beskriver, at kunstnerens stil nok ”var det der gjorde det lidt nemmere at komme i gang. Det var ikke megasvære billeder, man skulle tegne efter”, og en anden tilføjer, at det var ”næsten noget et barn havde lavet, men på en god måde”. At indholdet føltes tilgængeligt for eleverne, blev dermed en forudsætning for deltagelse.

Den norske boblemodel

Projektets bærende teorier er blandt andre Bennyé Austring og Mette Sørensens perspektiver på mening gennem æstetiske læreprocesser og Klafkis dannelsesteoretiske blik på indholdets betydning. Den norske Skaperskolens boblemodel bruges som en praksisnær model og handleredskab til at belyse, hvordan læreren konkret kan rammesætte kreative processer.

Boblemodellen arbejder med syv principper, der kan understøtte både læreren og eleverne i arbejdet med det kreative værksted, hvor man ønsker at skabe motiverende læringsrum med selvbestemmelse og mod til at turde:

1. Alle skal have mulighed for at lykkes.
2. Eleverne i fokus og mindre lærersnak.
3. De rigtige oplysninger på det rigtige tidspunkt.
4. Eleverne skal kunne træffe valg.
5. Eleverne lærer kun det, de skal bruge for at lave det, de skal lave.
6. Den kreative proces drives gennem forskellige tilgange.
7. Sværhedsgrad og sejheden af produktet skal være afbalanceret.

Skaperskolen fremhæver, at meningsfulde opgaver, hvor eleverne oplever mestring, fører til øget motivation og dermed engagement i undervisningen. Det væsentlige er, at eleverne selv kan se et formål med opgaven. Rammesætningen er derfor central i boblemodellen, der skal være plads til selvstændigt arbejde, men rammerne må ikke være for frie, da det kan skabe kaos, skriver Anne Sliphaber.

Til projektet har hun skabt sin egen ’kreativitetskarrusel’, der fungerer som et traditionelt lykkehjul, hvor resultatet er baseret på tilfældighed. Den kan hjælpe til konkret handling i billedkunstundervisningen for eksempel i forhold til at skabe benspænd, faglig formidling eller være den hjælpsomme beslutningstager, hvis elever sidder fast eller for eksempel ikke kan beslutte sig for en farve.

Ejerskab og mening er forbundne

På baggrund af projektet konkluderer Anne Sliphaber, at ”billedkunstundervisningen kan inspirere til meningsfyldte æstetiske læreprocesser, når tre forudsætninger er til stede samtidig: et velvalgt og tilgængeligt indhold med en progression, der tager afsæt i elevernes faglige forudsætninger, en tydeliggjort og stilladseret medbestemmelse der giver reelle valg, og en lærer der løbende aflæser og justerer både i forhold til det sociale rum og de didaktiske rammer.”

Mening i billedkunst er ikke et entydigt fænomen og ikke noget, der kan tilrettelægges som et fast mål. Det er en flersporet oplevelse, der opstår i mødet med fagligt relevant indhold, i den erfaringsbaserede handling og fordybelse, i mødet med det endnu ukendte og i den sanselige og symbolske bearbejdning af udtryksformer, skriver hun.

Samtidig viste empirien, at meningsoplevelserne opstod der, hvor eleverne handlede selvstændigt. Ejerskab og mening kan derved ses som tæt forbundne. Yderligere er præstationskulturen en reel barriere for deltagelse og fordybelse i billedkunstfaget.
”Forestillingen om at kreativitet er noget man enten har eller ikke har, begrænser elevernes vilje til at gå ind i de eksperimenterende processer, som faget netop bygger på. Billedkunst har et potentiale til at modvirke denne kultur, men det kræver, at læreren aktivt legitimerer det ufærdige, det eksperimenterende og det procesorienterede som en central del af det faglige indhold,” konkluderer Anne Sliphaber Søndergaard.

Når billedkunstlæreren skal skabe meningsfyldte æstetiske læreprocesser, er det ikke nok at tilrettelægge et godt undervisningsforløb. ”Det handler om at skabe et rum, hvor eleverne tør gå det ukendte i møde og om at have redskaberne til at understøtte dem, når de er der,” skriver hun.
Hvem af de nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 20. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.

Læs projektet her: Når man tør falde, kan mening opstå.