Københavns Lærerforenings pris, 'KLF's Gyldne Pegepind', er i år blevet tildelt skoleinspektør Lasse Rydberg, Strandparkskolen.
Strandparkskolen, der ligger i Københavns sydvestkvarter, tager sig af vidtgående specialundervisning af multihandicappede børn. Skolen har siden sin begyndelse i 1971 sat eleven i centrum og udarbejdet handleplaner for børn, der tidligere betragtedes som uunderviselige.
Lasse Rydberg er et kendt navn i specialundervisningskredse, hvor han har været flittig bidragyder til bøger og tidsskrifter, deltaget i debatten og været formand for Åndssvageforsorgens Lærerforening.
Desuden har han i sin 29-årige karriere som leder af Strandparkskolen taget videnssamfundet alvorligt og udgivet 5.971 daglige udgaver af personalebladet 'Information'.
Prisen består af 10.000 skattefrie kroner og en messingpegepind, og dens formål er at sætte fokus på hovedstadens folkeskole og belønne ildsjæle.
Pris til skoleleder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.