Pressemøde-panik: 15-årige eneste kilde til forældrenes uddannelse

I den danske uddannelsesdebat er det slået fast som en kendsgerning, at de finske skoler er meget bedre til at bryde elevernes negative sociale arv. Det viser Pisa nemlig. Eller gør Pisa det?

2004: Professor gennemhuller Pisa-tal om finsk succes

Det ville folkeskolen.dk gerne have opklaret på det pressemøde, som blev afholdt i dag i Koras lokaler i Købmagergade i København K:

Jeg har et teknisk spørgsmål - er det kun mødrenes uddannelse, der gælder i Pisa?

"Nej, det er både fædre og mødre", svarer sociolog Vibeke Tornhøj Christensen fra Kora.

Hvor har I oplysningerne om forældrenes uddannelse fra?

"Fra eleverne selv", svarer Vibeke Tornhøj Christensen.

Så 15-årige børn skal vide præcis, hvor lang en uddannelse deres forældre har?

"Ja".

Giver det ikke en stor usikkerhed?

"Jo. Men det er kun i Danmark, at myndighederne har den slags oplysninger. Andre lande har dem ikke, så vi har ikke mulighed for at kontrollere elevernes oplysninger".

Og I har ikke lavet for eksempel stikprøveundersøgelser af, om hvor mange af eleverne i de forskellige lande, der har givet korrekte oplysninger?

"Nej".

Men så er resultaterne om landenes evne til at bryde den negative sociale arv vel vilkårlige?

Her bryder lederen af Pisa Danmark, Hans Hummelgaard fra Kora, ind og siger:

"I de andre lande er der jo den samme usikkerhed om elevernes oplysninger, så…"

Men det gør vel kun vilkårligheden endnu mere gennemgribende?

Det svarer hverken Hans Hummelgaard eller Vibeke Tornhøj Christensen på. Stemningen i lokalet er blevet anspændt og nervøs. En journalist fra en andet medie bryder tavsheden ved at stille et spørgsmål om noget helt andet, og pressemødet fortsætter ad andre veje.

I morgen holder Rådet for Børns Læring og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i fællesskab en Pisa-høring, der vil fokusere på social ulighed og hvor stor en betydning social baggrund har for børns uddannelsesmuligheder i Danmark.

Pisa-høring vil flytte fokus fra ranglisten