Praksisnær håndbog tager vikaren alvorligt

Vikarklar – guide til gode vikartimer er en håndbog til de skoler og deres vikarer der gerne vil have metoder og strategier til at bringe vikartimer ind på læringsarenaen. I bogen står, at hver 10. undervisningstime i folkeskolen er en vikartime. Det kalder i den grad på fokus og Vikarklar er et ambitiøst bud på at kvalificere og styrke vikaren til at varetage opgaven.

Det har i nærmest alle de år, jeg har været i folkeskolen, været udfordrende og vanskeligt at få kvalificeret de timer, der skal vikardækkes. Det kan skabe mange frustrationer og unødige konflikter, når vikaren ikke er klædt ordentligt på til opgaven. For slet ikke at nævne al den gode undervisningstid, der kan gå tabt.

Bogen skelner mellem vikartimerne i forbindelse med det planlagte og længere fravær, hvor man har bedre mulighed for at danne relationer til eleverne og tappe ind i de pædagogiske metoder, klassens kultur, samarbejdet med de øvrige i teamet, med ledelsen og forældrene. I modsætning til det står det uforudsete fravær, hvor der ikke på samme måde nødvendigvis er mulighed for at forberede sig og danne tætte relationer til eleverne.

Bogen er en superkomprimeret tætpakket rejse igennem de vigtige elementer, der skal til for at skabe gode vikartimer. Læseren introduceres til skolens hverdag generelt og jobbet som vikar. Herefter gennemgår forfatteren undervisningens komponenter, hvordan man som underviser, kan danne stærke relationer og skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvordan man kan tilgodese og forstå elevernes forskellige forudsætninger og helt konkret hvordan man kan kommunikere verbalt og nonverbalt på en hensigtsmæssig måde.

Forfatteren afslutter med at beskrive samarbejdet med andre kollegaer, ledelsen og ikke mindst forældrene. Bogen er fyldt med gode råd og idéer til vikaren, for eksempel at man som vikar kan lave sin egen materialebank ved at indsamle gode opgaver fra vikartimerne.

Bliver du forpustet? Det kan jeg godt forstå. Det er rigtig, rigtig meget samlet på 106 sider. Heldigvis er bogen meget anvisende og på den måde kan den konkrete pædagogik, didaktik og kommunikative væren omsættes til vikarpraksis. Efter min vurdering vil en sådan kvalificering af vikarjobbet dog kræve, at der er en professionel tovholder, der sikrer et rum for refleksion og dialog om, hvordan vikarerne oplever, at anvisningerne virker i praksis og hvor det kan være svært at omsætte. Måske også, hvad det første og vigtigste skridt er i forhold til den konkrete vikaropgave på skolen.

Jeg vil derfor anbefale bogen både til skolens ledelse og vikaransvarlige samt til vikarerne generelt. Vikaropgaven bør være et fælles ansvar, og ikke noget vikaren skal stå med alene. Med sin høje grad af konkret praksisanvisning, kan bogen også være inspirerende at læse som nyuddannet lærer eller hvis man har været væk fra undervisningsopgaven et stykke tid.