Bekendtgørelsen om de nye professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne er i høring. Det samme er uddannelsesbilagene til de to første uddannelser i henholdsvis undervisning og skoleudvikling og pædagogisk psykologisk praksis. Imens arbejder professionshøjskolerne på højtryk med at formulere nationale studieplaner med fag og prøver.
Gitte Sommer Harrits er rektoransvarlig for arbejdet med de nye masteruddannelser. Hun regner med, at bekendtgørelsen er på plads i slutningen af februar, og at alle seks professionshøjskoler søger om at udbyde uddannelsen i pædagogisk psykologisk praksis.
”Vi er langt med arbejdet. Der kan selvfølgelig komme kommentarer i høringen, men jeg forventer at vi lander nogenlunde, hvor vi er nu, for mange parter har været inde over,” siger Gitte Harrits, der er rektor på professionshøjskolen Via.
Det betyder, at de studerende på masteruddannelsen i pædagogisk psykologisk praksis vil få fagene ‘børn og unges perspektiver samt udviklings- og deltagelsesbetingelser’, ‘udvikling af fællesskaber og praksis’ og ‘samarbejde og praksisnær vejledning’.
Læs også
De studerende skal øve sig i praksis
De studerende skal ikke kun have teoretisk undervisning. De skal ud i projektorienterede forløb på skoler, hvor de skal omsætte deres nye viden til praksis.
”Vi vil sikre os et samarbejde med skoler og PPR, så vi kan få fat i konkrete problemstillinger. På den måde tvinger vi både os selv og de studerende til at tænke i praksis: Hvad vil det sige for mig at få min viden om teori og forskning ud at fungere? Det er ikke let, så det skal man øve sig i,” siger Gitte Sommer Harrits.
Professionshøjskolerne vil samarbejde med skoler, som for eksempel har klasser, hvor det er svært at få undervisningen og elevernes fællesskab til at fungere optimalt. De studerende på masteruddannelsen kan være med til at observere og identificere, hvad der er på spil, og komme med bud på, hvordan man kan tilrettelægge den pædagogiske praksis og udvikle fællesskabet.
”Derefter kan de være med til at prøve det af og vurdere, om det fungerer”, siger Gitte Sommer Harrits.
Praktikere skal være med til at undervise
Samarbejdet skal samtidig hjælpe professionshøjskolerne med at sikre, at undervisningen på masteruddannelsen er relevant.
”Det er vigtigt, at vi kombinerer viden fra praksis med forskning og teori, så vi har brug for at kende til de problemer, lærere og pædagoger står i, hvilke organisationsformer de arbejder under, og hvad det er for forældre, de møder. Derfor vil vi tilknytte psykologer og andre medarbejdere fra PPR og også lærere og pædagoger i særlige funktioner til vores undervisning. De skal have erfaring og have været med i udviklingsprojekter, så de har noget at undervise ud fra,” siger Gitte Sommer.
Der bliver genereret meget viden i praksis, så der er folk at trække på, tilføjer hun.
”Det er ikke anderledes, end at man på jurastudiet tilknytter dygtige og erfarne skatteadvokater til at undervise i skattejura. Vi samarbejder i forvejen med praktikere i vores forskningsprojekter, men vi skal selvfølgelig forklare skoler, daginstitutioner og kommuner, hvad det er for en uddannelse, vi nu tilbyder, Vi skal gøre os umage med, at man kan bruge masteruddannelsen i praksisfeltet.”
Stor interesse for at udbyde uddannelsen
Alle seks professionshøjskoler har budt ind på masteruddannelsen i pædagogisk psykologisk praksis. Det vidner om en stor interesse, som der er to grunde til, vurderer Gitte Sommer Harris.
”For det første er det en fordel for hele miljøet på professionshøjskolen at få en uddannelse på det niveau ind. Det vil være en drivkraft, også for bacheloruddannelserne, og det vil være attraktivt for de studerende, at de kan se en karrierevej. Det bliver mest attraktivt af, at uddannelsen ligger på den skole, de allerede går på.”
Den anden grund er, at professionshøjskolerne oplever stor interesse for masteruddannelsen fra kommunerne.
”Det er vores opgave at imødekomme den interesse, så det skal være en uddannelse, som har fokus på, hvordan man kan omsætte den forskningsmæssige viden til udvikling af praksis. Det er vigtigt at vi uddanner nogle til at arbejde på et højere niveau i skoler og daginstitutioner,” siger den rektoransvarlige.
Praksiserfaring bliver ikke et optagelseskriterie
I alt bliver der hvert år plads til 150-180 lærere og pædagoger på masteruddannelsen i pædagogisk psykologisk praksis. Der bliver dog 300 pladser i år. I første omgang bliver uddannelse udbudt på fuld tid. Det betyder, at de studerende skal på SU, og derfor vil det fortrinsvis være ny-dimitterede og lærere og pædagoger, som har afsluttet deres uddannelse for nylig, som vil søge, forudser Gitte Sommer Harrits.
En række PPR-aktører har ellers peget på, at det er afgørende, at masteruddannelsen tiltrækker erfarne lærere. En af dem er Birgitte Aagaard, leder af PPR i Kolding og formand for PPR-ledernes faglige klub i Skolelederforeningen.
”Vi får en uddannelse målrettet PPR, hvor vi i højere grad skal understøtte de pædagogiske opgaver omkring børnene. Jeg ser fine perspektiver i, at vi får medarbejdere, der har bygget oven på deres praksiserfaringer som lærere”, sagde hun til folkeskolen.dk/ppr i april sidste år.
Der vil være erfarne lærere blandt ansøgerne, forudser Gitte Sommer Harrits. Men det bliver ikke et adgangskrav, at man skal have praksiserfaring.
”Det bliver et udvælgelseskriterie, som kommer i spil, hvis vi får flere ansøgere, end der er pladser til. Men vi ser det som en fordel, at uddannelsen på sigt både skal udbydes på heltid og på deltid, for så vil vi i højere grad se både ny-dimitterede og erfarne lærere og pædagoger på uddannelsen,” siger Gitte Sommer Harrits og tilføjer, at det er op til politikerne at beslutte, om professionsmasteruddannelsen på et tidspunkt også skal udbydes på deltid.
Forventer, at alle pladser bliver besat
Der er ansøgningsfrist til det første hold den 1. maj. Inden da skal masteruddannelsen være helt på plads, blandt andet med studieordning på hver professionshøjskole.
”Vi skal gerne snart kunne beskrive fagene mere grundigt. Det drøfter vi i forbindelse med, at vi udvikler den nationale studieordning. Vi er begyndt at holde orienteringsmøder om indholdet på uddannelsen, og vi registrerer de interesserede, så vi kan holde dem orienteret om udviklingen på e-mail,” siger Gitte Sommer Harrits.
Hun forventer, at alle 300 pladser på landsplan bliver besat, og forestiller sig, at de masteruddannede i pædagogisk psykologisk praksis bliver ansat i PPR og på skoler og i daginstitutioner.
”Vi kan høre, at der er brug for nogle til at arbejde målrettet ind i den pædagogiske praksis med hele klassen og ikke nødvendigvis med det enkelte barn. Det er her, uddannelsen har potentiale. At der kommer nogle ud, som kan vejlede og være en ekstra støtte for lærere og pædagoger,” siger rektoren.
En spændende opgave for professionshøjskolerne
Det er spændende for professionshøjskolerne, at de for første gang får mulighed for at udbyde en uddannelse på niveau syv svarende til en kandidatgrad, mener Gitte Sommer Harrits.
”Vi har drøftet meget og længe, hvordan vi kan kombinere, at nogle af underviserne skal være på forskningsniveau, men at vi også skal trække undervisere ind fra praksis. Vi skal som sagt have projektorienterede forløb, hvor de studerende afprøver indsatser og forløb. Det skal vi alt sammen udvikle i løbet af foråret. Vi skal også udvikle den afsluttende prøve, så de studerende kan vise, at de kan omsætte deres teoretiske viden til praksis. Derfor ser vi både på indhold, didaktik, prøver og tilrettelæggelse af undervisningen.”
Spørgsmålet er, om professionshøjskolerne har tilstrækkelige faglige resurser og viden til at løfte masteruddannelsen – eller om fagligheden bliver ”smurt for tyndt ud”, hvis alle seks professionshøjskoler får uddannelsen.
Den fare ser Gitte Sommer Harrits ikke.
”Vi skal redegøre for, at vi har medarbejdere og fagmiljøer på det krævede niveau, så vi er i gang med at beskrive de undervisere, vi har, og hvor vi må ansætte nogle. Det vil sige folk med en ph.d. eller med erfaring fra praksis på ph.d.-niveau. Vi har lovet hinanden at arbejde tæt sammen om at sikre udviklingsmiljøer og fagmiljøer på tværs af landet, og det bliver så op til Forsknings- og Uddannelsesministeriet at vurdere ud fra vores beskrivelser af, hvem der skal undervise på uddannelsen, om vi lever op til forventningerne,” siger rektoren fra Via University College.
Praksisforløb bliver et væsentligt element i ny psykologifaglig masteruddannelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.