Politikere er klar til at gå med i en 'femparts-aftale' for at få flere lærere i folkeskolen

“Vi vil gerne deltage i et nationalt partnerskab for at få flere lærere.”

Det siger afgående børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), efter Danmarks Lærerforening (DLF) fredag offentliggjorde en handlingsplan for at tiltrække og fastholde lærere.

Lærernes formand har i den forbindelse foreslået, at der bør laves en 'femparts-aftale' mellem DLF, Skolelederforeningen, KL, professionshøjskolerne og den kommende regering om i fællesskab at forpligte sig til at gøre noget ved lærermanglen.

Handlingsplanen kommer under valgkampen, hvor partierne helt ekstraordinært kappes om at tale om milliarder til flere lærere i folkeskolen.

Socialdemokratiet har i sit udspil en konkret ambition om at få 4.000 flere lærere i folkeskolen.

“Vi har et fokus på at få flere i gang med en læreruddannelse,” siger Mattias Tesfaye.

Blandt andet vil partiet gøre meritlæreruddannelsen gratis før 2030, som det lige nu er aftalt politisk.

“Vi foreslår at fjerne deltagerbetalingen på meritlæreruddannelsen hurtigst muligt. I vores skoleudspil er der afsat lige godt en milliard til at sikre, at vi har lærere nok, og at de har de rette kompetencer,” siger Mattias Tesfaye.

Læs også

Skolens økonomi

Milliardudspil: Mette Frederiksen vil sænke klasseloftet til 14 elever i de mindste klasser

Fastholdelse af nyuddannede lærere er også et af partiets fokusområder, påpeger Mattias Tesfaye henviser blandt andet til Veksø Skole, som har halveret andelen af lærere, der siger op.

“De gjorde det blandt andet ved at have mentorer på nyansatte og sørge for, at de ikke får de største opgaver fra start, og at de får lov til at starte i et tempo, der giver mening,” siger han.

Minister kalder ordning "interessant"

Danmarks Lærerforening foreslår i sin handlingsplan, at der skal indføres lærerstartsordninger i alle landets kommuner, der kan støtte nyuddannede i den første tid i jobbet. 

Ifølge lærerforeningen skal den nyansatte have en erfaren lærermentor, “hvor der gives mulighed for systematisk faglig refleksion i et sammenhængende forløb.”

Det synes Mattias Tesfaye lyder “interessant”.

Er det noget, I vil inkludere i jeres politik?

“Vi stiller os positivt over for lærerforeningens forslag om lærerstartsordningen,” siger han.

Hvad vil I generelt gøre for at fastholde flere lærere i folkeskolen?

“Lærerne stopper, fordi de mangler mulighed for at gøre den forskel for eleverne, som de har drømt om. Og mange føler sig utilstrækkelige. Derfor tror jeg, at det vigtigste, man kan gøre for at få flere lærere i folkeskolen, er at tilføje flere ressourcer," siger han og fortsætter:

"Man skal sikre, at der er færre elever i klasserne, særligt i de mindste klasser, og at lærerne kan gennemføre mere undervisning med to lærere. Vi vil lave en økonomisk saltvandsindsprøjtning i skolens kerneopgave, som jo er undervisning i skolens fag,” siger han.

SF: Brug for mere forberedelsestid

Hos SF mener Jacob Mark, at der er brug for at kigge på lærernes forberedelsestid.

“Når det kommer til både tiltrækning og fastholdelse, så tror jeg arbejdsvilkår betyder afsindigt meget. Forberedelsestid er et nøgleord for mig, fordi en god undervisningstime kræver forberedelse,” siger han.

God håndtering af elever, forældre og samarbejde med pædagoger kræver forberedelsestid, understreger han.

“Tiden til forberedelse er faldet, og antallet af undervisningstimer stiger. Den kurve skal man arbejde for at vende, så der er ordentlig tid til at forberede undervisningen. Jeg tror, at det både vil tiltrække og fastholde lærere, fordi der er færre, der vil få et praksischok og køre død i det eller blive syge, fordi de ikke har tid nok,” siger han.

Jacob Mark bakker op om, at meritlæreruddannelsen bliver gratis, og at der skabes en fast mentorordning for nyuddannede lærere.

“Det er vigtigt, at man har praktikvejledere ude på alle skoler, som har øremærket tid til at hjælpe den nyuddannede lærer. Det skaber psykologisk tryghed og forebygger, at de nyuddannede får lyst til at gå deres vej igen,” siger han.

Derudover mener Jacob Mark også, at yngre og erfarne lærere skal have mulighed for at gå ned i tid, så en arbejdsdag kan sammensættes på en måde, der er holdbar for den enkelte.

Skolelederne: Vi er helt med på idéen 

I Skolelederforeningen er der også opbakning til at sætte parterne sammen efter folketingsvalget for at finde ud af, hvad der skal til for netop at rekruttere og fastholde flere lærere.  

“Det er en vigtig opgave, som vi selvfølgelig gerne vil være med til at kigge på. Vi har både brug for lærere, pædagoger og ledere, der gerne vil være i folkeskolen,” siger formand Dorte Andreas til Folkeskolen.  

“Der er ting, vi allerede ved, men vi skal finde ud af, hvad der så er det rigtige at pege på fremadrettet,” siger hun. 

Hun er enig med Danmarks Lærerforening i, at æærerstartsordninger, fokus på lærernes vilkår og mentorer er nogle af de steder at sætte ind, hvis økonomien følger med.  

“Vi skal være nysgerrige på, hvad der rent faktisk gør, at der ikke er flere, som søger ind på læreruddannelsen, eller at studerende falder fra undervejs.” 

Der er også brug for at tale pænere om folkeskolen

Og så er folkeskolens omdømme i medierne og blandt befolkningen også afgørende, påpeger hun. Og hun mener, at det har betydning, hvordan der bliver talt om folkeskolen. 

“Hvis de unge mennesker kun hører om, at lærerne bliver udsat for vold, inklusionen, der er en hård nød at knække, og at lærerne i øvrigt heller ikke har gode arbejdsforhold, så er der nok ikke særligt mange, som vil søge mod folkeskolen. Så vi har alle sammen en forpligtelse til at være med til at ændre det syn på folkeskolen. Og så skal der selvfølgelig også arbejdes med at forbedre rammerne og vilkårene imens.” 

Hun glæder sig over, at de politiske partier pludselig nærmest står i kø for at investere i folkeskolen. 

“Økonomien omkring folkeskolen er bare et benspænd. Jeg har et kæmpe håb om, at det kan være med til at rykke noget for folkeskolen, så vi kan få skabt bedre muligheder for lærerne i hele landet.” 

Fagbladet Folkeskolen har forsøgt at få en kommentar fra Liberal Alliance og Konservative, som er nogle af de partier, der også har præsenteret udspil om at afsætte penge til at ansætte flere lærere. De er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.