Podcast: Specialskolerne er også en del af folkeskolen  

De har begge diagnosen cerebral parese.  

Men den ene af dem har haft sin skolegang på en specialskole, den anden har ikke.  

Det er præmissen for podcastserien ‘Specialskolen Indefra’, der går i luften i dag. Her inviterer serieiværksætter og handicapkonsulent, Jacob Nossell, digteren, Caspar Eric, ind som medvært for at undersøge betydningen af specialskolernes indsats for børn med meget specielle behov.   

I seriens første afsnit besøger de to værter Geelsgårdskolen i Virum, hvor Jacob Nossell selv havde første del af sin skolegang.  

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med komplekse funktionsnedsættelser. Og hans skolegang her har været af afgørende betydning, siger Nossell. Derfor vil han sætte fokus på, at lærerne har brug for mere uddannelse og vejledning, når de skal arbejde med elever med særlige og specialiserede behov – både på specialskoler og i den almene folkeskole. 

“Specialskolerne og deres lærere må ikke glemmes, når vi taler om at løfte folkeskolen,” siger han.  

Konsekvenser på den lange bane

Katrine Fylking, lærer og forperson i Københavns Lærerforening, medvirker ligeledes i podcastens debutafsnit, og her fortæller hun, at der er meget på spil, når vi taler om den danske folkeskole. 

“Det handler helt grundlæggende om, hvilket samfund, vi ønsker. Og der er folkeskolen en del af vores demokratiske element. I mit arbejde møder jeg rigtig mange lærere, der har svært ved at lykkes med deres opgave i at undervise i folkeskolen, både den almene skole og på specialskolerne.”  

Derfor kalder det også på politisk handling, ifølge forpersonen.  

“Selvfølgelig skal der investeres i folkeskolen. Man er nødt til at prioritere økonomisk og lægge nogle midler ind for at styrke folkeskolen i det hele taget. Alle elever skal have det rette undervisningstilbud uanset økonomi. Og jeg er ikke i tvivl om, at når man begynder at regne på det på den lange bane, så vil det have enten nogle menneskelige konsekvenser eller økonomiske konsekvenser, som vi slet ikke er klar over, hvor store de kan blive.” 

Det er en gængs misforståelse, at den almene folkeskole og specialskolen ikke hænger sammen, siger Fylking desuden.  

“Jeg bliver ked af det, når vi omtaler specialskolerne som noget, der ikke er en del af folkeskolen. For det er de. Specialskolerne er en del af det fællesskab,” siger hun i afsnittet og supplerer:  

“Den helt naturlige og gode måde at tænke det på, ville være at sige, at vi har én folkeskole, uanset om det er en almen skole eller en specialskole. Og det samme gælder eleverne, der uanset deres udfordringer og hvilken undervisning, de skal have, også er elever.” 

Første afsnit i ‘Specialskolen Indefra’ udkommer i dag, den 24. februar.