PLF – WTF?

Den ene dag læser vi om børn og unge med angst, depression og stress. Og den anden dag – i dag – læser jeg om professionelle læringsfællesskaber (PLF), der skal være et af de mest effektive midler til at øge elevers præstationer. Det er sådanne ord, der giver mig angstreaktioner, og mens jeg går i gang med at læse bogen, siger jeg højt til mig selv: Træk vejret – træk vejret. Tag det roooligt! Det bliver bedre. Slap af ...

Der er allerede skrevet en del om PLF, og denne lille bog er et forsøg på at komprimere de vigtigste pointer, så vi ikke skal bruge for lang tid på at sætte os ind i tingene. Tid er penge! Og vi har en stram arbejdstids­aftale. Så lærerne har ikke tid til at læse så meget mere.

Derfor tager bogen udgangspunkt i fordelene ved at arbejde sammen som et PLF og forholder sig derfor ikke kritisk eller diskuterende til begrebet. Det har man en lang litteraturliste til at tage sig af. Nu er vi i gang med de hurtige løsninger.

Mange nye læsere kan begynde her. Der er begrebsafklaringer på læring, læreren, PLF, metoder og værktøjer (tools – en anglicisme, der har sneget sig ind i det danske sprog). Alligevel er der ikke rigtig noget, der er nyt for en gammel lærer som mig.

Noget af det, som jeg var gladest for ved bogen, var kapitel tre om PLF-mødekulturen. Hold da fest, hvor har jeg været til mange ligegyldige møder! Her var der pludselig nogle konkrete værktøjer (ikke et værktøj eller redskaber), som kunne bruges på at kvalificere møderne, så vi ikke alle synes, at vi spilder tiden.

Men hvor er der modstand på, når jeg læser om metoder til, hvordan man fremmer en bestemt PLF-kultur. Alt hvad der bare lugter lidt af sindelagskontrol, får rebellen op i mig, og nettet strammes. Heldigvis har bogen også nogle væsentlige pointer, der kan være med til at fremme god praksis.

Der er noget konkret arbejde, der skal gøres derude på skolerne. Og der er nye lærere, der skal arbejde med gamle lærere, og der er sket nogle voldsomme paradigmeskift i måden at drive skole på inden for de sidste ti år. Derfor kan der opstå konflikter og samarbejdsproblematikker, og derfor er det godt at have værktøjer til at løse de problematikker, der opstår. Uden konflikter ingen udvikling. Uden gode viljer intet samarbejde.

Det er en lille nem bog, som ingen kan støde sig på. Men det er også en bog, som nyuddannede lærere kan bruge til at slå gamle lærere oven i hovedet med, så de makker ret efter de nye samarbejdsformer, som skolereformen har indført. Og husk så at trække vejret og smile, mens du læser i bogen!