I starten af november modtog 13 folkeskoler i Esbjerg Kommune kassevis af nye bøger, som eleverne selv havde været med til at vælge.
Det var ikke bare en festlig dag, men også kulminationen på projektet ”Børn og unges læseglæde – et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne”, som Slots- og Kulturstyrelsen igangsatte i foråret 2023.
Projektet er officielt afsluttet, men samarbejdet mellem de 13 skolers pædagogiske læringscentre og Esbjerg Kommunes Biblioteker, der har 7 betjente lokationer, fortsætter i et netværk, som blev etableret i forbindelse med projektet.
”Projektet handlede om at styrke samarbejdet, og vi var enige om, at vi også gerne på langt sigt ville have noget ud af det store samarbejde, som er blevet opbygget undervejs. Og en måde at sørge for det på var at lave et netværk,” siger biblioteksformidler ved Esbjerg Kommunes Biblioteker, Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger, der har været tovholder på læseglæde-projektet og også står i spidsen for netværket.
Vi kan godt sidde på biblioteket og have en million ideer og tanker, men vi kender ikke nødvendigvis virkeligheden ude på skolerne
Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger Biblioteksformidler
"Helt skørt at vi ikke har haft et større samarbejde før"
Indtil videre har der været tre møder i netværket, og planen er at holde omkring to årlige møder.
”Men vi tager det lidt fra gang til gang, fordi det også handler om, at ’verdenssituationen’ ændrer sig både for biblioteket og for skolerne, og det skal give mening for alle, hvornår det er, og der er mange med i netværket, så man skal have tid til at prioritere at deltage,” siger Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger.
Tanja Gotsæd Olsen er lærer på Darum Skole og med i netværket. Hun har fem lektioner om ugen som PLC-koordinator og undrer sig over, at der ikke for længst har været sådan et samarbejde.
”Det er jo en videndeling, som er virkelig nyttig. Jeg sidder på en lille skole og har ikke kolleger på skolebiblioteket, så det betyder rigtig meget at kunne mødes og sparre med andre PLC’er,” siger hun.
Der bliver både talt om litteratur, og hvilke bogsystemer der fungerer godt, hvad der virker mindre godt, hvad der er egnet til svage læsere, og hvad for noget litteratur, der er oppe i tiden.
”Men vi taler også om småproblemer i hverdagen. Sidst talte vi for eksempel en del om taskebøger. De er jo som regel lånt ud et helt år ad gangen, så det giver nogle særlige problemer. Så vi talte om hjemmehentning, og hvad vi ellers gør, når eleverne ikke afleverer bøgerne efter 9. klasse. Og hvad gør man, hvis en bog har været pist forsvundet og dukker op igen? Hvordan får man den indsat i systemet igen? Hvis der er nogen, der har knækket koden, kan vi lige så godt dele det, så det bliver nemmere for os alle sammen,” siger Tanja Gotsæd Olsen og tilføjer:
”Det er jo helt skørt, at vi ikke har haft et større samarbejde om den slags før, hvor vi kan finde ud af, hvad der er det smarteste at gøre, så vi måske også kan gøre nogle ting mere effektivt.”
Videndeling og testarena
For folkebiblioteket har det været spørgsmål om forskellige læseinitiativer, som biblioteket planlægger, der har været brug for at sparre om.
Lige nu er der for eksempel planer om at tilbyde et klasseforløb, som skal hedde Guidet fælleslæsning.
”Det er sindssygt oppe i tiden, så det vil vi gerne lave som et skoletilbud. Så har vi taget det med i netværket og sagt, ’vi tænker at gøre sådan og sådan, hænger det overhovedet sammen med den hverdag og virkelighed, I har? Kan I se en mening med det? Eller tænker I, at det vil I aldrig booke?’ For vi kan godt sidde på biblioteket og have en million ideer og tanker, men vi kender ikke nødvendigvis virkeligheden ude på skolerne helt præcist. Så netværket er videndeling, men det er også en testarena,” siger Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger.
Et spørgsmål, de fik meget konstruktiv respons på, fortæller hun.
”De kunne sagtens se idéen. Nogle mente, at det krævede lidt mere finpudsning. For eksempel skal der være en lidt tydeligere guide til, hvordan lærerens deltagelse helt præcis skal være. Det er det, der er fedt – at man får konkrete input til, hvad der skal til for, at det passer bedre til skolerne.”
”Ja, det er virkelig win-win,” indskyder Tanja Gotsæd Olsen.
De har også haft et netværksmøde, hvor alle blev bedt om at tage deres bedste idé med. De har også et dogme i netværket om, at der altid skal være en mini-booktalk, fortæller Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger.
Hvis der er nogen, der har knækket koden, kan vi lige så godt dele det, så det bliver nemmere for os alle sammen
Tanja Gotsæd Olsen Lærer og PLC-koordinator
”Indtil videre har jeg stået for det. Sidst var det om bøger til læsesvage mellemtrins-elever. Det var et ønske fra netværket. Næste gang vil de gerne have, at jeg kommer med noget om overgangslitteratur – altså overgangen fra tegneserie til bog.”
”Hvis jeg tænker, at det ikke lige er min spidskompetence, så hiver jeg fat i en af mine dygtige kollegaer, og så kan det være, det er en af dem, der holder booktalken næste gang," lyder det fra Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger.
Indblik i hinandens virkelighed
De to netværksmedlemmer er enige om, at hvis man skal lave et netværk som deres, er det vigtigt, at der er ledelsesopbakning. Ikke mindst fra skolelederne, fordi de skal give PLC’er/skolebibliotekarer og vejledere fri til at deltage i møderne. Det er også vigtigt, at lederne sender et signal om, at netværket er noget, man skal prioritere at deltage i.
”Men samtidig skal deltagerne sammen sætte rammerne og tale om, hvad vil vi med det her netværk? Vi laver for eksempel dagsordenen sammen fra gang til gang, så det både er skole og bibliotek, der kommer med indhold. Det tror jeg også er det, der gør, at netværket giver mening for os alle sammen,” siger Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger.
Hun peger på, at det også er en god idé, at det er folkebiblioteket, der står for det administrative.
”Vi er lidt mere fleksible, og det er nogle gange lettere at flytte rundt på ting, så man kan få det til at gå op end der, hvor der er et fast skoleskema med undervisning.”
For Marie Cecilie Lensch Schwerdtfeger er den største fordel ved netværket, at de to biblioteksverdener får indblik i hinandens virkelighed og kan dele det med hinanden.
”Det gør, at vi alle sammen har en bedre hverdag. Vores brugere – børnene – er jo flettet ind i hinanden, og det har vores samarbejde ikke været før, men det er noget, der har manglet.”
PLC-koordinator: ”Det er helt skørt, at vi ikke har haft et biblioteksnetværk før”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.