Pisa Problemløsning: Jo, nogle computerspil styrker samarbejdet

Danske elever over Pisa-snittet i 'samarbejdende problemløsning'

Lektor i spil og læring, ph.d. Thorkild Hanghøj kritiserer, at Pisa-testen kun måler de 15-åriges computerspillevaner med ét spørgsmål, 'spillede du computerspil før eller efter skole i går?'

"De skelner altså ikke mellem de mange forskellige typer af computerspil. Det gjorde man fx i Pisa 2012, hvor vi kunne se, at der var forskel på elevernes læsepræstationer, afhængig af om de spillede singleplayer- eller multiplayer-spil", påpeger Thorkild Hanghøj.

Folkeskolen.dk har bedt hovedforfatteren til den danske udgave af den nye Pisa-rapport, lektor, ph.d. Lena Lindenskov, DPU, om at udtrække tallene for de danske elevers præstation sammenholdt med deres svar om computerspil. De danske elever, der har svaret ja til, at de spillede computerspil dagen før, klarer sig i gennemsnit 18 Pisa-point dårligere i den samarbejdende problemløsningstest. Hvis man korrigerer for både køn og social baggrund, falde forskellen til -11 point på problemløsningspræstationen. Stadig statistisk signifikant, fortæller Lena Lindenskov.

Testen i samarbejdende problemløsning foregår ved en computer, hvor eleven skal løse nogle opgaver i samarbejde med virtuelle klassekammerater, såkaldte computeragenter, som eleven kan interagere med ved at vælge mellem mulige sætninger i en chatfunktion.

Gensidig afhængighed

"Det skal nok passe, at den type samarbejde, man kan lære i computerspil, ikke gavner i den form for meget kognitiv, rationelt problemløsningsamarbejde, som den her test måler på", medgiver Thorkild Hanghøj, som understreger, at der er meget stor forskel på de forskellige typer af computerspil. Men hans og andres undersøgelser viser, at multi-playercomputerspil som Minecraft og Torchlight II, der anvendes i skolen, kan styrke elevernes samarbejdskompetencer. (rettet 21/11 kl. 21.44, red.)

Den gode opgave tager spiloplevelsen seriøst

"Det handler om identifikation, om at der er noget på spil, man er afhængig af hinanden, og man virkelig investerer noget i hinanden", fremhæver Thorkild Hanghøj.

Men er det ikke tit sådan i de spil, hvor man som hold fx skal 'raide', og én er 'tank' og en anden 'healer', at rollerne ligger så fast, at man sparer en del af de diskussioner, man har i et gruppearbejde?

"Jo, det kan godt ske, at mange af de spil mere er cooperative end collaborative. Men til gengæld er der den her stærke gensidige afhængighed, hvor man virkelig har brug for hinanden, og det handler meget om sociale relationer", fremhæver Thorkild Hanghøj.

Han skal lige nu i gang med et stort forskningsprojekt, netop i hvordan man ved hjælp af analoge og digitale spil i skoletiden kan på én gang fremme elevernes motivation og deres såkaldte 21st Century Skills – netop samarbejde, kommunikation og problemløsning.

Her ligger vægten ikke mindst på, at eleverne selv skal designe spil i undervisningen og designe inde i spil. Thorkild Hanghøj og hans team mangler stadig skoler, der har lyst til at medvirke i projektet. Det skal være 5.- 7. klasser, og de skal medvirke fra foråret 2019 og halvandet år frem. Kravene er, at skolen bruger læringsplatformen MinUddannelse, og at mindst to lærere og to klasser fra hver årgang kan medvirke.

Skoler søges til forskningsprojekt om spil i undervisningen