At fastslå barnesynet her i bogen er ikke så enkelt. Den henvender sig klart til en barnelæser (eller en, der får læst op), men der er ikke noget pusse-nusse-Disney over denne originalversion. Små drenge, der ikke gør, som forældrene siger, og i øvrigt ikke passer deres skole, må påregne al landsens og vandsens ulykker. Druknedød og evig fortabelse i æselskikkelse lurer. Hverken mere eller mindre, råt og uforsødet beskrevet og uden forsonende ironisk humor. Her skræmmes børn, så det vil noget, så den oplæsende lærer må lægge lidt glimt ind i øjet, men absolut uden at tage dramaet ud af historien.
Det lyder jo ganske forfærdeligt. Men historien er fortalt i overensstemmelse med Commedia dell'arte-traditionen. Den, hvor omrejsende gøglere og skuespillere improviserede over et fast skema, sandhed og konsekvens. Og uden besvær vendte tilbage til plottet og den uundgåelige lykkelige slutning. Hold da op for en historie! Du vil snyde dig selv, hvis du bare udleverer den til dine elever uden kamp!
Illustrationerne er fantastiske. Fra små vignetter med afsnittets begyndelsesbogstav på baggrund af bygnings- og landskabsdetaljer over halvsider, der fint fanger de dramatiske højdepunkter, til hele opslag, der er som at træde ind i kulisserne til Bertoluccis film "1900". Innocenti får en sæson mere som min yndlingsillustrator, og der er fem Pinocchiokugler til hele udgivelsen.
Pinocchios eventyr
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.