Det var SFI, der havde inviteret til debat om, hvad der virker i folkeskolen på Folkemødets anden formiddag. Peter Rohde Skov stod klar til at fortælle om sin forskning. Han er i gang med et ph.d.-projekt om elevsammensætning og læringsudbytte på SFI og Københavns Universitet. Han ser for eksempel på, hvad der sker med klassens dynamit og det faglige gennemsnit, når et uroligt barn bliver sat ind i en klasse eller bliver udskilt til specialundervisning. Projektet er først færdigt om to år, men der tegner sig allerede nu tendenser.
"Det vi kan se indtil nu er, at man ikke blindt kan inkludere. Det hjælper ikke de inkluderede elever, og det har en negativ effekt på de øvrige elever. Ideen om, at de stærke elever automatisk hjælper de svage holder simpelthen ikke", forklarer han.
I projektet følger han elever i forhold til nationale test, karakterer og fraværd gennem inklusionen. Det er en del af et større SFI-projekt om negativ social arv.
For tidligt at sige hvad der virker
Blandt tilhørerne er flere lærere og forældre. Lærerne efterlyser tips til, hvordan man får inklusionen til at fungere.
"Vi vil gerne inkludere, men et 30 timers kursus gør os jo ikke i stand til at håndtere at få alle de elever, som før var i specialtilbud ind i klasserne", lyder det fra en lærer fra Greve. Han fortæller, at strategien i hans kommune handler om at se på miljøet omkring eleven i modsætning til før, hvor det handlede om eleven. "Det kan jeg godt lide. At det faktisk er mig, der skal lave om på noget af det, jeg gør, og den måde jeg ser på problemerne. Men vi har jo fortsat brug for hjælp til at få det til at fungere ude i klasserne", siger han.
Og en kvindelig friskolelærere efterspørger erfaringer og formidlet forskning. "Kan du ikke sige noget om, hvad der skal til for at det fungerer", spørger hun Peter Rohde.
Men så langt er han endnu ikke i sin forskning.
"Vi kan endnu ikke se, hvad det er, der virker. Men vi kan se, at det er nødvendigt med strategier og handleplaner. Det virker i hvert fald ikke bare at smide børnene ind i klasserne", forklarer han.
Han understreger, at der er brug for ekstra støtte til børnene, og på spørgemålet om, om inklusionen kan lykkes, hvis pengene fra specialområdet ikke følger med, lyder svaret:
"Sandsynligvis nej. Der skal allokeres ekstra resurser".
Inklusion er blevet en spareøvelse i kommunerne
Ph.d.-studerende: Blind inklusion kan have negativ effekt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.