Ph.d.: Lærerstuderende bør lære at observere og analysere

Som professionsbacheloruddannelse er læreruddannelsen på én gang en uddannelse til en profession og til en kandidatuddannelse. Det er udgangspunktet i ph.d.-afhandlingen "Teori og Praksis i Læreruddannelsen - kundskabsformer, kultur og kropslighed", som cand. pæd. i pædagogisk filosofi Lars Emmerik Damgaard Knudsen forsvarer i eftermiddag.

Til daglig underviser Lars Knudsen i pædagogiske fag på læreruddannelse i Vordingborg: "Jeg vejleder mine studerende til ikke kun at tage udgangspunkt i deres egen undervisning, men også gå ind i naboklassen og se, hvordan de problemstillinger, de interesserer sig for, bliver håndteret dér".

Afhandlingen taler om "hexis" - Aristoteles' ord for viden omsat i handling eller det, man i dag oftest kalder kompetencer.

"Og det er netop ikke nok at kunne handle - læreren skal også forstå rammerne - hvad er det for elever, forældre, kolleger, ledelse, hvad er det for en kommune, jeg arbejder i", siger Lars Knudsen til folkeskolen.dk

Lars Knudsen har fulgt to lærerstuderendes fjerdeårspraktik som case i sin afhandling og oplevede blandt andet, hvordan den virkelighed, de kom ud i, ikke passede med det, de havde med sig fra læreruddannelsen - for eksempel at der blev talt rigtig meget dansk i engelsktimer i folkeskolen, selvom man lærer i linjefaget engelsk, at sproget læres gennem at tale det. Den lærerstuderende bebrejdede praktiklæreren, at eleverne ikke var vant til, at undervisningen foregik 100 procent på engelsk.

Oplagte perspektiver går fløjten

"De lærerstuderende skriver næsten kun om lærerens funktion som klasseleder og lærerens værdier, fx autencitet. Men dermed går en række oplagte perspektiver på undervisning fløjten - for eksempel elevernes, forældrenes, ledelsens og politikernes perspektiv på det, der foregår i klasselokalet", siger Lars Knudsen, der har oplevet, at de lærerstuderende har det svært, når de skal indsamle empiri, fordi de ikke har lært kvalitative undersøgelsesmetoder i deres uddannelse - dels fordi videnskabelig metode ikke er en del af læreplanen, dels fordi mange af underviserne ikke selv har forskningserfaring eller forsker som led i deres ansættelse på professionshøjskolen.

"Jeg tror, det var Bertel Haarder, der i sin anden periode som undervisningsminister sagde, at læreruddannelsen ikke måtte blive en blindgyde, og både i de to seneste læreruddannelser og i den nye læreruddannelse, som kommer, er der fokus på mobilitet både i forhold til landegrænser og uddannelsesgrader. Nu er der lagt op til, at bachelorprojektet bliver større og mere generelt, at det ikke behøver være knyttet til et linjefag. Måske skulle underviserne og de studerende tage hinanden i hånden og skabe nogle nye bachelorprojekter i tilknytning til udviklingsprojekter i skolen", siger Lars Emmerik Damgaard Knudsen.

Hans ph.d.-forsvar finder sted kl. 13 i dag på Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i Emdrup.