Pelle Erobreren 1-2 / Bind 3, efterskrift og noter

Hvis man ser en velkendt litteratur efter i sømmene, venter der nye og gode læseoplevelser med værker, som man for længst mente at have placeret på en bestemt hylde i sit indre bibliotek. Udgiverne har megen ære af at løse denne opgave i deres skriftserie, hvor danske klassikere bringes tilbage til deres oprindelige form, men til gengæld også forsynes med et bind kommentarer, der gør en nutidig læsning overkommelig.

Nexø havde til hensigt at »tage mange Sider af Livet op til Drøftelse«, som han beskrev planen for romanen i et brev til sin kæreste. Hans metode var dels studier af den tidlige arbejderbevægelses historie og åndshistorie, dels – for de to første bind af det oprindelige firebindsværks vedkommende – træk fra hans egne iagttagelser i fattigkvarteret Christianshavn og ungdommen på Bornholm. Det er påfaldende, at hans oprindelige hovedtema var, at Pelle moralsk uforskyldt havnede i kriminalitet på grund af sit amatøragtige falskmøntneri (i den første skitse var det sparemærker). Den del af romanen har jeg altid læst som en mindre betydningsfuld sidehistorie.

I det hele taget vil efterskriftbindet være tankevækkende for alle, der oprindelig har læst romanen i en fortidig periode, hvor en ideologikritisk eller marxistisk tolkning syntes at være den eneste mulige. Henrik Yde påpeger, at der i værket seksten gange henvises til Mosebøgernes beretning om ørkenvandringen mod det forjættede land. I det hele taget bruger Nexø mange indirekte bibelhenvisninger som stiltræk – det er almuens måde at formulere håbet om en bedre fremtid på. Sådanne detaljer kan man let komme til at overse, hvis man på forhånd har lagt sig fast på en læsning ud fra den marxistiske grundposition, som Nexø først langt senere kom til at indtage. Med efterskriften og de meget informative noter åbnes for en mere nuanceret og langt rigere (ny)læsning af dette hovedværk i den danske litteratur.