Parvanas rejse

»Tilegnet de børn, vi tvinger til at være modigere, end de skulle være«.

Talebanerne er stadig i Afghanistan. Parvana er på flugt alene. Faderen er lige død, moderen og to søstre på flugt et ukendt sted. Parvana, møder tre andre børn, de sulter ofte, de traver dag efter dag på øde veje og stier. Krig, død og ødelæggelse er en del af deres verden. De voksne, de møder, har ikke mod eller overskud til at hjælpe. De må klare sig selv.

En gribende historie, der gør det lysende klart: Når krigen kommer, er det altid børnene, det går allermest ud over. Her får vi præsenteret krigens gru og rædsler i dagligdags højde for børn, der alt for tidligt må leve et voksenliv. Gang på gang tænker man: Det er ufatteligt, hvad mennesker kan tilpasse sig, og hvordan de kan overleve. Og det drejer sig om at overleve ikke engang bomberne bliver bogens børn bange for mere. Det er et tungt og tragisk emne, men sådan er bogen slet ikke. Det er på en eller anden måde optimistisk fortælling, fordi den livskraft, der trods alle mere eller mindre ubærlige vanskeligheder findes i børnene, er livsbekræftende. Bogen kan læses af børn i 4.-6. klasse, måske som fælleslæsning. Gode muligheder for samtaler om emner som krig, flygtninge, Afghanistan, fattigdom med videre. Forfatteren fortæller i et efterord nogle faktuelle ting om Afghanistan, ligesom der er kort over landet. Endvidere er der en ordliste, så man kan vide, hvad for eksempel burka, talebanere og pashtu er.