Panikforhandlinger afblæser lærerfyringer i Odense

Lærerne i Odense demonstrerede allerede ved førstebehandlingen af kommunens budget for halvanden måned siden. De kunne godt regne sig frem til, at de 70-90 afskedigelser, der var lagt op til på skoleområdet, ikke hang sammen med, at folkeskolereformen skulle indføres fra august.

Fagbladet Folkeskolen forsøgte dengang at få både børne- og ungerådmand Brian Dybro (SF) og skolechef Poul Anthoniussen til at forholde sig til, hvordan færre lærere skulle undervise flere timer til næste år. Men ingen havde dengang regnet på det.

Først torsdag den 24. oktober fremlagde børne- og ungeforvaltningen sine beregninger på konsekvenserne af at spare 41,5 millioner på skoleområdet alene. Pengene blev foreslået hentet ved, at Odense-lærerne, der i forvejen underviser mere end gennemsnittet, skulle bruge en time og fire minutter mere af deres ugentlige arbejdstid på undervisning. Der skulle tages penge fra den differentierede undervisning, og én underviser skulle i nogle tilfælde have ansvar for 40 elever. Endelig skulle 70 procent af den understøttende undervisning varetages af pædagoger.

Allerede i budgetforliget, som både rådmanden og borgmester Anker Boye (Socialdemokraterne) underskrev i september, var det ingen hemmelighed, at der skulle spares mange millioner på skolerne. Men hvad det ville betyde, havde forvaltningen ikke beregnet. Da børne- og ungerådmand Brian Dybro så de konkrete beregninger sort på hvidt, kunne han ikke acceptere sin egen forvaltnings forslag: »Det er uspiseligt for mig. Det er uacceptabelt. Det vil jeg ikke være med til«, sagde han til Folkeskolen tirsdag den 29. oktober.

Tilliden til rådmanden forsvandt

Brian Dybro ringede til Anker Boye, der pludselig heller ikke kunne leve med besparelsernes konsekvenser. Sammen indkaldte de Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til genforhandlinger af budgettet. Reaktionen var vantro:

»Det kan ikke være rigtigt, at man for en måneds tid siden, da vi indgik budgetforliget, ikke i forvaltningen var klar over, hvad de her besparelser kom til at betyde«, sagde byrådsmedlem for Konservative Steen Møller til Fyens Stiftstidende fredag den 25. oktober.

Men alle forligsparter mødte ikke desto mindre op til genforhandlinger mandag. På mødet gik bølgerne højt, og der blev ikke indgået en ny budgetaftale den dag: »Nogle borgerlige har udtrykt mistillid til mig, men det tager jeg stille og roligt. Der er nok noget valgkamp i det«, sagde Brian Dybro til Folke-skolen efter mandagens forhandlinger, der blev udskudt til onsdag.

Spontane klapsalver på skolerne

Og så endelig, efter lange forhandlinger onsdag den 30. oktober, lykkedes det at finde i alt 52 millioner kroner til byens folkeskoler i 2014 og 2015. Det betyder, at de ventede fyringer og forvaltningens konsekvensberegninger alligevel ikke bliver virkelighed.

Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening, fortæller, at beskeden om de tilbagerullede lærerfyringer udløste spontane klapsalver på skolerne.

»Jeg er selvfølgelig også utrolig glad for, at vi ikke skal ud i en ny fyringsrunde, som vi ved af erfaring er en meget barsk proces. Vi kunne have risikeret at skulle fyre i gennemsnit 2,5 lærere per skole i kommunen, hvis besparelserne ikke var blevet trukket tilbage«, siger Anne-Mette Kæseler. Men hun understreger samtidig, at politikernes tilbagetrækning af fyringer ikke ændrer ved, at den generelle økonomiske prioritering af folkeskolen i Odense fortsat er voldsomt dårligere end i landets andre store kommuner.