Pædagog-lærersamarbejdet undersøgt: Her er hovedresultaterne

Pædagogerne blev tiltænkt en større rolle i folkeskolen med folkeskolereformen, og nu har Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjort en undersøgelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Undersøgelsen består af besvarelser fra 526 lærere, som samarbejder med en pædagog i deres daglige virke, samt 575 pædagogbesvarelser.

Pædagoger indgår mindst i fysik

Undersøgelsen viser ikke overraskende, at pædagogerne stadig indgår primært i indskolingen. Sammenlagt arbejder kun 4 procent af pædagogerne i udskolingen. I forhold til den faglige spredning er dansk det fag, hvor pædagogernes kompetencer hyppigst bliver anvendt. 69 procent af pædagogerne indgår således i danskfaget, mens 59 procent indgår i matematik og 43 procent i idræt. Tysk, samfundsdag, biologi, fysik/kemi og geografi ligger i bunden. I hvert af disse fag indgår blot mellem 1 og 3 procent af pædagogerne.

Samarbejde skaber trivsel, ikke faglighed

Debat: Er det kun pædagogerne, der kæmper for vores plads i folkeskolen?

Dansk- og matematiklærerne, som har svaret, at de samarbejder med pædagoger i deres fag er derudover blevet spurgt ind til, hvilken form for udbytte samarbejdet udmønter sig i. 75 procent har svaret, at samarbejdet øger elevernes trivsel og 62 procent har svaret at samarbejdet medvirker til at skabe et bedre læringsmiljø. Blot 36 procent af de adspurgte lærere mener imidlertid, at samarbejdet hæver elevernes faglige niveau.

Vurderingen af udbyttet er forskelligt for de to faggrupper. Mens stort set alle pædagogerne ser en værdi i samarbejdet (91 procent), er dette kun tilfældet for halvdelen af lærerne.

Forberedelsen halter

Det ser sløjt ud med den fælles forberedelse for lærere og pædagoger. 80 procent af lærerne bruger nemlig under 16 minutter på at forberede samarbejdet med pædagogen, mens 45 procent svarer, at de slet ikke bruger nogen tid på det. I diskussionsafsnittet anføres det imidlertid, at der formentlig bruges mere tid på forberedelse, end statistikken giver udtryk for.

"Det foregår blot mere uformelt og mere ad hoc end på deciderede møder. Det kan fx være via sms, e-mail eller it-systemer eller blot efter behov over en kop kaffe, når de støder på hinanden", skrives der i rapporten: