Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

På sporet af affaldet

Klik for at skrive manchettekst.

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Gyldendals Miljøundervisning er en serie temabøger, som niveaudelt henvender sig til hele skoleforløbet. Denne titel er tænkt brugt i 0.-2. klasse, men der er nu ikke noget i vejen for, at den tillige kan benyttes i 3. og såmænd også i 4. klasse. Fra og med 2. klasse er der pæne chancer for, at de fleste elever selv kan læse teksten.

Emnet tager udgangspunkt i en familie, hvis børn går i henholdsvis 1. og 2. klasse, og vi følger dem i hjemmet, i skolen og på skovtur. Familien er naturligvis helt rigtig, miljørigtig, så den kan tjene som det gode eksempel. Bogen er indbydende, og den overkommelige tekst er anbragt i to spalter og i små afsnit, som derudover brydes af enkle og - bortset fra et par uheldige krager - tydelige, nydelige stregtegninger med grøn staffagefarve samt enkelte sort/hvide fotos.

Det med kragerne er imidlertid dobbelt uheldigt, da der i teksten spørges: 'Kender du dem?'

Men med lidt god vilje går det alligevel. En fin lille fagbog med lidt ekstra læsetræning for de yngre og et udmærket udgangspunkt for et relevant emne.

Lærerens bog giver kontant baggrundsviden og forslag til aktiviteter, nyttige adresser og forslag til udvidet læsning. Familien holder høns i baghaven.

Det kan være relevant, fordi hønsene kan få madaffald, men emnet ryger lidt ud ad tangenten, når det også begynder at handle om bur-, skrabe- og fritgående høns. Der er otte sider til kopiering, de to om høns, de øvrige om bænkebidere, præferenceforsøg, fælder, herunder den evige kartoffelfælde, jordbundens småorganismer og advarselssymboler på for eksempel kemikalier.

Alt i alt et godt og brugbart materiale - lige til at gå til.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På sporet af affaldet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS