Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

På Nymarkskolen har eleverne idræt fem gange om ugen

Alle 500 elever på Nymarkskolen i Slagelse har fem idrætslektioner om ugen, og alle elever skal til afgangsprøve i idræt. Prioriteringen af idræt har nu medført, at skolen som den første er blevet certificeret som idrætsskole.

Foto: Lars Rnbg
Erik Bjørn Møller
Start debatten
27. januar 2020, kl. 11:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Håndklæde og skiftetøj er lige så vigtigt at få med i skole som den daglige madpakke for Nymarkskolens godt 500 elever i Slagelse. På den sjællandske skole er det nemlig meningen, at eleverne skal føle pulsen, opleve kampen, fornemme rytmen og tænkte over, hvad der sker, når de bruger sig selv - individuelt og sammen med andre.

* Idrætsaktiviteter, fx løb, spring og kast

* Udtryksmæssige aktiviteter, fx gymnastik, dans og rytme

* Legeaktiviteter, fx fange-, bold- og fantasilege

* Sport, fx atletik, basketball og redskabsgymnastik

* Natur- og udeliv i terrænet

* Svømning

Derfor har skolen siden 2015 kaldt sig selv en idrætsskole, hvilket indebærer, at alle elever til og med 9. klasse har fem lektioner i idræt om ugen med en undervisning, der omfatter alsidige bevægelsesformer, grundlæggende kropslige færdigheder og idrætslige handleformer.

Beherskelse af egen krop

Målsætningen er, at eleverne skal afprøve sig selv ved at eksperimentere, øve sig, træne, udvikle, samarbejde og konkurrere - og mærke arbejdet på egen krop.

"Herved skulle eleverne gerne opnå en glæde ved, samt forståelse for det fornuftige i at dyrke idræt. Eleven vil lære at beherske sin krop, samt finde ud af, hvordan den reagerer, når den arbejder", som det fremgår på Nymarkskolens hjemmeside.

Det hele munder ud i, at alle elever skal til afgangsprøve i idræt i 9. klasse.

Blog: Idræt kan som fag noget, ingen andre kan...

Fokuseringen på idræt har nu medført, at skolen som den første er blevet certificeret som idrætsskole af Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og Via University College. Det sker efter, at alle skolens idrætslærere har gennemgået et kompetenceudviklingsforløb, ligesom alle øvrige medarbejdere har gennemført et kompetenceløft med fokus på bevægelse i fagene - og den indvirkning det har på læringen.

Stærk sundhedsprofil

Ifølge skoleleder på Nymarkskolen, René Nielsen, har skolen altid haft en stærk sundhedsprofil.

"Vi er naturligvis rigtig glade for, at vi som den første folkeskole i Danmark får en certificering som idrætsskole af Team Danmark, DIF og Via University College. Certificeringen betyder, at vi forpligter os til at inddrage bevægelsesaktiviteter i hver lektion, som har til formål at fremme læring og trivsel. Vi har engagerede lærere og uddannede idrætslærere og gode faciliteter til idrætsaktiviteter. Certificeringen er derfor med til at bakke op om den gennemgående røde tråd på skolen, som skaber sammenhæng mellem sundhed, bevægelse og læring", siger René Nielsen.

I sammenhæng med spor for idrætstalenter

Certificeringen skal også ses i sammenhæng med skolens spor i udskolingen for idrætstalentelever, som elever fra hele kommunen og fra nabokommuner kan søge om optagelse til. Talentsporet er for elever, som dyrker målrettet sport og gerne vil forene det med deres faglige udvikling. Ud over den obligatoriske undervisning er der morgentræning to gange om ugen. Træningen varetages af højt kvalificerede trænere og tager udgangspunkt i deres idræt eller i en grundlæggende fysisk træning.

Ifølge Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen, er bevægelse og læring tæt forbundet.

"En idrætsskole skal derfor både være sjov, sund, udfordrende og lærerig for alle elever. Det har Nymarkskolen skabt ved at fokusere på at udvikle en idrætsskole, som tilgodeser alle elever og med et særligt tilbud til talentudøvere, som gerne vil dyrke deres talent i kombination med deres faglige udvikling", siger borgmesteren.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På Nymarkskolen har eleverne idræt fem gange om ugen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS