Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skærmfri

På Danmarks mindste folkeskole laver eleverne mobilpolitikken

På Anholt Skole afleverer eleverne hver morgen deres smartphones til lærerne, der lægger dem ned i skolens personalerum. Den løsning har eleverne selv været med til at lave.

En stak forskellige smartphones i en stabel på et bord
Foto: Getty Images
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
2 kommentarer
30. september 2025, kl. 09:25
2 kommentarer

Et bredt flertal i Folketinget er nu enige om, at alle skoler skal have en politik, der gør skole og sfo smartphonefri.

Ifølge aftalen skal skolerne også skal etablere en firewall mod de dele af internettet, der ikke har med undervisning at gøre.

Det springende punkt er, at det dog fortsat er op til skolerne selv at vedtage principper for, hvornår diverse devices fortsat må bruges.

Allerede i starten af 2024 udsendte Børne- og undervisningsministeriet anbefalinger til skærmbrug i skolen.

Vi vil gerne undgå, at læreren får rollen som betjent. Den situation er ikke værdig for hverken børn eller voksne

Søren Tordrup Skoleleder på Anholt Skole

De blev startskud til, at en af Danmarks absolut mindste folkeskoler, Anholt Skole, begyndte at udarbejde en mobilpolitik. Og det med eleverne i en helt central rolle.

"Signalet var meget tydeligt: Mobiltelefonerne skulle ud. Men hvordan det skulle ske, var op til os som skole at finde ud af. Så vi indkaldte eleverne til fællesmøde og fortalte, at rammen var klar, men at de kunne få lov til at være med til at udfylde den," fortæller skoleleder Søren Tordrup.

Tre løsningsforslag fra eleverne

Elevrådet på Anholt Skole stod for at udarbejde tre prøvehandlinger, der hver blev afprøvet i 14 dage.

I den første måtte smartphones slet ikke medbringes på skolen, men skulle efterlades derhjemme. I den anden skulle de ligge på flytilstand i garderoben. Og i den tredje blev de indsamlet om morgenen og lagt på et bord i skolens personalerum.

Da de seks uger var gået, blev der indkaldt til et elevrådsledet fællesmøde, og dommen var klar.

Læs også

Featured image for Panelundersøgelse: Danske skoler er allerede i høj grad mobilfri

Panelundersøgelse: Danske skoler er allerede i høj grad mobilfri

”Eleverne pegede selv på, at det fungerede bedst, at telefonerne blev lagt ned på lærerværelset – og det var lærerne helt enige i”, fortæller Søren Tordrup og uddyber:

”Hvis man beder alle efterlade dem derhjemme, er der altid nogen, der glemmer det. Og eleverne oplevede, at selv om telefonerne lå på flytilstand i garderoben, så trak de stadig. De styrtede derud, så snart der var den mindste pause”.

Kan stadig bruges i undervisningen

Løsningen har siden været Anholt Skoles smartphone-politik. For lærerne har den den fordel, at de kan vælge at hente telefonerne, hvis de vurderer dem relevante at bruge i undervisningen.

”En smartphone kan helt sikkert være et forstyrrende element, men den kan altså også noget i forhold til visse opgaver. Og det ville være ærgerligt ikke at kunne inddrage den, når læreren vurderer det pædagogisk relevant. Det afgørende er, at det skal være lærerens beslutning hvornår, de skal være der”, siger Søren Tordrup.

Som skoleleder på Danmarks mindste skole med bare 15 elever, har han også selv undervisning, og skal starte undervisning op fra morgenstunden.

Der oplever han ved selvsyn, en anden fordel ved mobilpolitikken: Læreren undgår at skulle indtage rollen som betjent, der skal tjekke, om telefonen nu også befinder sig derhjemme eller i garderoben som aftalt.

"Den situation er ikke værdig for hverken børn eller voksne. Vi har ikke én gang siden skulle diskutere reglerne med eleverne. Og det tilskriver jeg, at de har haft ejerskab i udarbejdelsen af dem," siger Søren Tordrup.

Lever op til folkeskolens formål

Kulturen på Anholt Skole har i mange år været, at eleverne hellere vil være aktive i pauserne end at bruge deres telefoner.

Men i undervisningen har elevernes smartphones førhen været et forstyrrende element.

”Vi har sagtens kunne mærke, at eleverne blev distraherede, når der tikkede noget ind på sociale medier,” siger Søren Tordrup.

Både forstyrrelser og konflikter med smartphones som omdrejningspunkt er markant reduceret, efter den nye smartphonepolitik er taget i brug.

Læs også

Featured image for Efter at have observeret undervisning 8.170 gange er forsker sikker: Mobilerne er ikke problemet
It i undervisningen

Efter at have observeret undervisning 8.170 gange er forsker sikker: Mobilerne er ikke problemet

Og opfordringen fra skolelederen er klar: Det kan betale sig at inddrage eleverne i arbejdet med at udarbejde den.

"Det er klart, at vi har nogle andre vilkår end andre skoler, fordi vi altid kan kalde alle vores 15 elever sammen til fællesmøde. På det punkt er vi ikke repræsentative for alle folkeskoler. Og derfor er det ikke sikkert, andre kan gøre fuldstændig som os," siger Søren Tordrup og tilføjer:

"Men elevinddragelse er værd at tænke i for alle. Jo mere elevmedejerskab, jo bedre kommer beslutningerne til at fungere i dagligdagen. Og der er en enorm læring for eleverne i at erkende, at ikke alle beslutninger er lige sjove, men at hvis man søger indflydelse, kan man få det bedste ud af det. Det er meget brugbart i arbejdet med elevdemokrati."

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

På Danmarks mindste folkeskole laver eleverne mobilpolitikken

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS