Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Overraskende nyt: LGBT+-lærere trives godt i skolen

Lærere, der selv identificerer sig som LGBT+-personer, har høj arbejdsglæde og god social trivsel på de skoler, de arbejder på. Dog kan elevers negative sprogbrug om LGBT+-personer godt trække i den modsatte retning, viser en ny undersøgelse.

Styrk tilbud til LGBT+-lærere, lyder en anbefaling til DLF i en ny rapport. I næste uge deltager DLF for første gang i Pride-paraden i København.

Foto: FEH/ iStock
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
6 kommentarer
13. august 2019, kl. 08:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

6 kommentarer

Ni ud af ti lærere, der identificerer sig som LGBT+ personer, føler ikke, at de bliver dårligere behandlet end andre, og ni ud af ti er for det meste glade for at gå på arbejde. Seks ud af ti føler, at deres kolleger og ledere er helt åbne i forhold til seksuel orientering og kønsidentitet. Sådan lyder de positive meldinger i en helt ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.

6.588 lærere har svaret på et spørgeskema omtrivsel og åbenhed i forhold til seksuel orientering ogkønsidentitet. Der var 288 fulde besvarelser fra lærere, deridentificerer sig som LGBT+1, og 88 fuldebesvarelser fra lærere, som ikke har ønsket at oplyse deresseksuelle orientering. 22 af de lærere, der identificerer sig somLGBT+, har desuden medvirket kvalitative interviews

• Ni ud af ti føler ikke, at de bliver dårligere behandlet endandre.

• Ni ud af ti er altid eller for det meste glade for at gå påarbejde.

• Seks ud af ti føler sig i høj grad inkluderede i det socialeliv på arbejdet.

• Seks ud af ti føler, at deres kolleger og ledere er helt åbnei forhold til seksuel orientering og kønsidentitet.

• Mere end fem ud af ti føler, at de kan fortælle åbent om deresprivatliv på arbejde.

• Mere end seks ud af ti er helt åbne overfor kolleger ogledere.

• Mindre end tre ud af ti er helt åbne overfor deres elever.

• Biseksuelle er markant mindre åbne om deres seksuelleorientering end homoseksuelle.

Rapporten LBGT+: Trivsel og åbenhed blandt lærere igrundskolen

Det er overraskende og paradoksalt, lyder det i rapportens konklusion:

"Overraskende, fordi den nationalt repræsentative spørgeskemaundersøgelse dokumenterer et imponerende højt niveau af daglig arbejdsglæde, god social trivsel og stor åbenhed om egen seksuel orientering blandt LGBT+-lærere, hvilket står i kontrast til de tidligere undersøgelser".

»Det er sundt for eleverne at vide, at jeg er lesbisk«

Pyt til voldsomme hændelser

I den kvalitative del af undersøgelsen kommer det frem, at LGBT+-lærere er særligt opmærksomme på negativ sprogbrug om køn og seksualitet blandt eleverne, og at de ofte er tykhudede og siger pyt til kritiske enkelthændelser, som udefra set virker meget voldsomme.

50-årige Kristian er bøsse og underviser i København, og han er en af dem, som i rapporten fortæller om sine oplevelser.

"Jeg har stået der ude i klasserummet og - øh undervist skal vi sige en halv time - før jeg vender mig om og ser oppe på tavlen, at der er en, der har skrevet 'Kristian, din fede svans'. Med store fede bogstaver over hele tavlen", lyder en af fortællingerne.

Da Kristian gik til klasselæreren og matematiklæreren med problemet, var der ikke lydhørhed hos kollegerne.

"Det var vel bare … drengestreger.' Og det, synes jeg ikke, det var! Øh - det gik faktisk op for mig [informanten begynder at græde og stemmen bævrer], at det var værre end drengestreger. Så, øhh … så forstummede det i løbet af at par år", lyder Kristians beskrivelse i rapporten.

Og netop resultaterne om høj arbejdsglæde kombineret med hårde oplevelser er paradoksale, lyder det i konklusionen:

"Paradoksale, fordi de kvalitative interviews med 22 LGBT+-lærere rundt omkring i Danmark samtidig vidner om, at den enkelte lærer dagligt færdes i et miljø, hvor negativ sprogbrug om LGBT+-personer blandt eleverne hører til dagens orden, og fordi mange på ét eller flere tidspunkter i deres karriere som skolelærer har haft ubehagelige oplevelser, hvor elever, kolleger eller ledere har chikaneret dem på grund af deres seksuelle orientering".

Danmarks Lærerforening på gaden i Pride-parade

Opråb til DLF: Styrk tilbuddet til LGBT+-lærere

Anbefalingerne til skolelederne lyder derfor også, at på trods af de gode meldinger, bør skoleledere være meget tydelige i forhold til at sikre åbne og inkluderende arbejdsforhold for LGBT+-personer på den enkelte skole. Danmarks Lærerforening bør også styrke de tilbud der er til LGBT+-lærere, de ved, at der er resurser at trække på, hvis behovet opstår.

Desuden lyder anbefalingen til ligestillingsminister Mogens Jensen, at han bør tage initiativ til, at de danske love og regler ændres, så det fremgår udtrykkeligt, at forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet og kønsudtryk er ulovlig diskrimination.

Sidst på ugen kan du i fagbladet Folkeskolen møde Michael Bjerring, som er lærerstuderende, bøsse og debattør.

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Overraskende nyt: LGBT+-lærere trives godt i skolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS