"Det er synergien mellem håndværk og viden, der skaber fremdrift i et samfund – innovation vokser ud af produktion; Nytænkning, design og udvikling er afhængig af, at nogen kender materialerne og kan forme tingene. Derfor har vi både brug for dygtige forskere og kreative sjæle til at finde nye muligheder og sætte nye vinkler på problemstillinger. Men vi har også brug for dygtige håndværkere til at omsætte vidtløftige tanker til praksis". Sådan lyder det fra Håndværksrådet, som har startet en kampagne for at skabe opmærksomhed om deres indstilling.
I kampagnen deltager en række kendte og håndværkere som politiker og murer Mattias Tesfaye, skuespiller Ghita Nørby og billedkunstner Bjørn Nørgaard, og Håndværksrådet har lavet videoer, hvor disse fortæller om, hvorfor håndværk er vigtigt for Danmark. (Se videoerne under artiklen)
Blandt de støttende organisationer er også Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Vicedirektør i DI Kent Damsgaard siger om indstillingen:
"Håndværk er grundlaget for produktion og handel, og en stor del af vores velstand udspringer af det gode håndværk. Derfor vil det være helt naturligt, at det kommer med i kanonen".
Organisationer: Håndværk skal med i Haarders kulturkanon
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.