Problemer med at stave giver samtidig problemer med at slå op i en traditionel ordbog. Derfor overvejer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab at sende en ordbog ud smækfyldt med stavefejl.
Selskabet har siden 1991 arbejdet på det nye seks-binds bogværk om moderne dansk 'Den Danske Ordbog', der ventes på gaden om fem år.
- I øjeblikket er det vores plan også at lade ordbogen omfatte danske ord med stavefejl i forhold til den officielle stavemåde, siger den ene af 'Den Danske Ordbog's ledende redaktører, mag.art. Ebba Hjorth, til Politiken den 26. maj.
Forudsætningen for optagelse skal være, at stavemåden er typisk og hyppigt forekommende.
I øjeblikket overvejer ordbogsredaktionen, om det er muligt at trykke alle ordene med stavefejl med en særlig typografi, så alle umiddelbart kan se, at bogstaveringen adskiller sig fra den officielle stavemåde.
Ordbog med stavefejl
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.