Opgaven spreder sig

Langt de fleste elever laver projektopgaver i faget dansk. Resten vælger at bruge et orienteringsfag som base.

Sådan har det været lige siden projektopgavens start for snart to år siden, men alt tyder på, at det ikke varer ved.

- Natur/teknik spiller en større og større rolle, formentlig fordi faget netop lægger op til, at eleverne gør deres egne erfaringer. Det er oplagt at bruge natur/teknik, hvis eleverne skal arbejde med miljø, for eksempel skolens nærmiljø, siger Thorkild Borup Jensen, der er docent i dansk ved Danmarks Lærerhøjskole.

- Projektopgaven breder sig også til mindre fag som musik og billedkunst. Mange elever bruger billedkunst til at finde frem til skrifttyper, opsætning og illustrationer af deres opgaver, siger han.

Lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Susanne V. Knudsen, bekræfter, at projektopgaven er ved at sprede sig til musik og billedkunst. Til gengæld lader kropslige fag som idræt og sløjd vente på sig. Men det vil ikke gå i længden.

- Det er helt nødvendigt, at disse fag kommer med, så projektopgaven både kan løses af de ordrige og de mere praktisk-orienterede elever. Derfor forsøger vi i øjeblikket at udvikle fagene med tilbud til lærerne om efteruddannelse, siger Susanne V. Knudsen, der ligesom Thorkild Borup Jensen underviser i projektopgaven på lærerhøjskolen.

Fremmedsprog har det tilsyneladende svært med projektopgaven. Der er dog eksempler på, at fagene kan bruges til opgaver om kulturelle forskelle fra land til land. Helt anderledes ser det ud med matematik.

- Jeg har ikke hørt om en eneste projektopgave i matematik. Det skyldes sikkert, at det stadig minder om et teoretisk universitetsfag, siger Susanne V. Knudsen, der tror, at matematikken bliver vært for projektopgaver, når faget er parat til at lade eleverne tage afsæt i en konkret opgave.

- En elev vil måske bygge et solfangeranlæg og kan så bruge matematikken til sine beregninger. Den type opgave har jeg set en enkelt af i fysik, siger Susanne V. Knudsen.

stan