Rådet for Større Færdselssikkerhed sendte den 27. november et spørgeskema om skolepatruljer ud til alle skolepatruljeinstruktører i landet. Det er første gang, at skolepatruljen bliver evalueret på landsplan. For kvalitetens og repræsentativitetens skyld er det meget vigtigt, at alle skolepatruljeinstruktører besvarer spørgeskemaet. Det tager 15-20 minutter.
Der er nu mindre end en uge til svarfristens udløb, og Rådet for Større Færdselssikkerhed opfordrer derfor alle skolerne til at sende spørgeskemaet tilbage i svarkuverten senest den 10. december. Har du spørgsmål til spørgeskemaet eller analysen generelt, er du velkommen til at kontakte Thelma Kaare Nielsen på e-mail: tkn@rfsf.dk eller Stefan Lehm på sl@rfsf.dk fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Opfordring til skolepatruljeinstruktører
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.