Det omprioriteringsbidrag på én procent, som blev aftalt i kommuneaftalen i fredags vil ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd betyde knap 20.000 færre offentlig ansatte i kommunerne mellem 2016 og 2019. På lærerområdet alene er der tale om 2.000 færre. For 2016's vedkommende er det dog aftalt, at en del af pengene føres tilbage til kommunerne til borgernære opgaver, og dermed kan nogle af lærerstillingerne altså alligevel overleve.
Økonomiaftale: Lille plaster på 'minusvækst'-hullet næste år
"Vores beregning fortæller, hvordan skoleområdet bliver ramt, hvis der bliver sparet en procent på antallet af ansatte, uden at pengene bliver ført tilbage til området", fortæller chefanalytiker i AE Jens Sand Kirk.
"Man kan være bekymret for, om det bliver prioriteret, for det er ikke er det område, der har været i størst fokus på hos hverken Dansk Folkeparti eller Venstre under valgkampen", siger han.
Se på kortet hvor mange lærerstillinger, der ifølge AE vil bliver sparet væk i din kommune:
Omprioritering: Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.