"Ombudsmanden har mulighed for at udtale sig på baggrund af en saglig vurdering at det, der foregår, for i modsætning til politikerne er han ikke bundet af politiske og økonomiske hensyn. Han skal alene forholde sig til loven. Derfor håber jeg, at han vil iværksætte en undersøgelse, som kan munde ud i en kritik af kommunernes forvaltningspraksis", siger Niels Christian Sauer.
Ifølge folkeskoleloven skal der gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Men landet over oplever lærere i stigende grad, at bistanden til svage elever langt fra stilles til rådighed i det foreskrevne omfang, skriver Niels Christian Sauer til Ombudsmanden.
Fordobling af klagesager gør ikke indtryk
Antallet af klagesager til Klagenævn for Vidtgående Specialundervisning er mere end fordoblet fra 182 sager i skoleåret 2005/06 til 384 i kalenderåret 2007, fremhæver Niels Christian og tilføjer, at flertallet af sagerne blev omgjort af klagenævnet.
"Fordoblingen gør åbenbart ikke indtryk. Politikerne ændrer ikke praksis, og det er mit indtryk, at flere og flere kommuner kalkulerer med klager. De foretrækker et nederlag på enkelte sager, fordi det er billigere end at opgradere undervisningen til det, loven forpligter dem til. Derfor må vi have andre til at fortælle dem, hvad der står i loven", siger Niels Christian Sauer.
I brevet henviser han til DLF's nye undersøgelse, som viser, at 86 procent af tillidsrepræsentanterne siger, at muligheden for at henvise elever med særlige behov til hjælp uden for normalklassen er rigtig dårlig. Han pointerer desuden, at der i mange kommuner er lange ventetider hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
"Et er, hvad vi lærere siger. Noget andet er, hvad forældrene får medhold i, når de klager. Men det er alt sammen som at springe fra tue til tue. Derfor har vi brug for en kritisk undersøgelse fra Gedser til Skagen", siger Niels Christian Sauer.
Ombudsmanden kan tage afsæt i klagesager
Niels Christian Sauer har før haft succes med et gå til Ombudsmanden. I 1990'erne bad han ham se på brugerbetaling i forbindelse med lejrskoler, ekskursioner, praktikophold og skolebøger, og det mundede ud i en kritik, som førte til en justering af folkeskoleloven.
"Min aktuelle henvendelse er også af generel karakter, men hvis Ombudsmanden har brug for et konkret udgangspunkt, kan han tage afsæt i fordoblingen af klagesager. Og vi ser kun toppen af isbjerget, for mange skoler ved ikke, at de er forpligtede til at orientere forældrene om klageadgangen, når de giver afslag på specialundervisning", siger Niels Christian Sauer.
Politikerne kan ikke være bekendt at opgive en elevgruppe, som har det svært, mener han.
"Tusindvis af ordblinde børn får ikke den specialundervisning, de har krav på, og derfor forlader skolen uden at kunne læse og skrive. Det er kun et par måneder siden, at en undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning dokumentere, at elever, der modtager specialundervisning, kommer videre i uddannelsessystemet. Det nytter altså at gøre noget. Men det koster", siger Niels Christian Sauer.
Svagt begavede må gerne spilde tiden
Trenden om, at kommunerne skal oprette eliteklasser for særligt begavede børn, gør kommunernes forvaltning af folkeskolelovens paragraffer om specialpædagogisk bistand endnu mere grotesk, mener han.
"Nu vil man gudhjælpemig til at oprette specialklasser til de elever, som skal være lokomotiver i de almindelige klasser, men som keder sig, fordi lærerne i almenundervisningen tvinges til at koncentrere sig om de elever, som ikke kan få specialundervisning. De særligt begavede elever skal sandelig ikke kede sig i skolen. Men de svage elever må godt spilde deres tid", siger Niels Christian Sauer.
Læs brevet til Folketingets Ombudsmand til højre for artiklen.
Ombudsmanden skal se på specialundervisningen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.