Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Om at lære at tale dansk

Ny bog om undervisning i dansk som andetsprog er en milepæl inden for feltet

Ellen Widding
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bogen er et must for alle, der underviser tosprogede elever i dansk og/eller i dansk som andetsprog.

Den indfører i og uddyber bredt og omfangsrigt fagfeltet, så alle undervisere fra børnehaveklassen til voksenområdet kan få stort udbytte af at fordybe sig i den.

På en rolig og debatterende måde føres læseren igennem bogens kapitler. Sproget er veloplagt og let at forstå, dog ikke uden fagudtryk, som forklares. Også begreber forklares, og deres betydning for didaktikken belyses med eksemplariske eksempler. Her er god repetition for undervisere, der har kendskab til fagfeltet, og en guldgrube for lærere, der enten i studiegrupper eller på egen hånd vil sætte sig ind i andetsprogsdidaktik.

I bogens fire første kapitler introduceres de væsentligste begreber og teorier bag fagområdet: Dansk som andetsprog, tosprogethed, andetsprogstilegnelse, intersproget og dets udvikling.

Derefter diskuteres læseplaner og fagformål, samt hvad det vil sige at tale dansk. De resterende syv kapitler sætter fokus på vigtige elementer i andetsprogsundervisningen og belyser disse med gode eksempler på aktiviteter i undervisningen. Som eksempler på disse dimensioner kan nævnes: sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed, sprogfærdighed, kommunikativ sprogundervisning, kulturundervisning.

Hvert kapitel slutter med at anvise forslag til yderligere fordybelse i emnet samt en række opgaver til drøftelser i studiegrupper eller til selvstudium.

Bogens indhold balancerer på en udmærket måde mellem forskningen, dens resultater og praksis på området. Et omdrejningspunkt er at se på sprogtilegnelse og -indlæring fra forskellige perspektiver: Sproglige, psykologiske, sociologiske og pædagogiske, hvilket er medvirkende til at give didaktikken den bredde, der er nødvendig i forbindelse med de mange forskelle, der er blandt tosprogede børn, unge og voksne. Et andet er at belyse andetsprogspædagogikken som et led i elevernes tosprogethed og se konkret på, hvordan den enkelte elev tilegner sig og udvikler sit danske sprog.

Det funktionelle syn på sprog, der præger bogen, understreger sprogtilegnelse som et led i personlig og social identitetsudvikling; sprog ses i forbindelse med elevens situation og læres bedst gennem kommunikation. Det understreges, at tosprogethedspædagogik handler om mere end sprog, og at det er nødvendigt, at læreren har en række kompetencer for at kunne varetage undervisningen i dansk som andetsprog.

Med denne bog har lærere og studerende fået et tiltrængt redskab til at sætte sig grundigt ind i didaktiske overvejelser over tilrettelæggelsen af andetsprogsundervisning samt til at tage del i den pædagogiske udvikling af fagfeltet.

Bogen er læservenlig med et godt layout og stikordsregister. Den bør stå på alle skolebiblioteker.

Andetsprogsdidaktik

Af Lars Holm og Helle Laursen

192 sider, 200 kroner

Dansklærerforeningens Forlag

Telefon 3379 0010, fax 3379 0011

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Om at lære at tale dansk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS