Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Efteruddannelse

Om 50 dage kan lærerne søge kurser for overenskomstmillionerne

Fra 1. april kl. 12 lærerne begynde at søge om kurser og få del i den store bunke penge, der blev afsat til efteruddannelse i den seneste overenskomstaftale. Konkrete kurser er endnu ikke annonceret, men nu løftes sløret for typerne af kurser.

Rasmus Fahrendorff
Rasmus Fahrendorff Journalist
1 kommentar
10. februar 2025, kl. 04:30
1 kommentar

Der er nu mindre end to måneder, til landets folkeskolelærere kan søge om støtte til efteruddannelse hos Den Kommunale Kompetencefond.

Pengene til efteruddannelse – 150 millioner kroner årligt – blev en realitet, da Lærernes Centralorganisation og KL i begyndelsen af foråret sidste år skrev under på forliget om en ny overenskomst.

Støtten kan fra 1. april klokken 12 søges af kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere foruden vejledere, specialundervisere, PPR-ansatte med mere. Altså alle kommunalt ansatte på LC-overenskomst bortset fra ledere.

Kurserne skal som udgangspunkt udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution eller en relevant fagforening, men også private udbydere kan tilbyde kurser, hvis de har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

’Fagligt løft’ og ’aktiv læring’

Både landets professionshøjskoler og CFU’erne (Center for Undervisningsmidler) har tilrettelagt en række kurser, som falder inden for de godkendte rammer.

Førstnævntes kursusrække har fået overskriften ”fagligt løft”. CFU’ernes udbydes under temaet ”aktiv læring”.

Direktør for videreuddannelse på Københavns Professionsskole Tove Hvid Persson fortæller, at kurserne er udarbejdet på baggrund af dialog med Danmarks Lærerforening og kommuners forening KL.

Læs også

Gratis efteruddannelse - har skolerne overhovedet råd?
OK24

Gordon Ørskov: Selvfølgelig har skolerne råd til at give den efteruddannelse, vi har aftalt

”’Fagligt løft’ er et 30-timers forløb, som er et fagspecifikt kursus. Med udgangspunkt i den seneste forskning får lærerne ny viden og inspiration, der kan styrke deres undervisning. Kurset giver konkrete ideer, værktøjer og tilgange til at styrke elevernes engagement, kundskaber og alsidige dannelse, som de kan bruge i deres praksis fra dag et”, siger hun.

30-timerskurserne vil være tilrettelagt på diplom-niveau, men kursisterne skal ikke til eksamen eller aflevere opgaver.

Tove Hvid Persson understreger også, at der bliver kurser i alle folkeskolens fag, og at de udbydes i hele landet, så alle lærere får samme tilbud.

”De kortere CFU-kurser tager udgangspunkt i CFU’s samling af læremidler, og lærerne får masser af inputs til at berige og udvikle deres undervisning – alt sammen med fokus på at skabe en mere motiverende og varieret undervisning i skolen. ’Aktiv læring’ betyder praksisnære kurser med hands-on aktiviteter. Det handler også om at fremme undervisning i grundskolen, hvor elevernes engagement og deltagelse er i fokus”, siger hun.

For lærere og børnehaveklasseledere kan der ydes støtte til kurser, der lever op til tre kriterier fastsat af parterne ved overenskomstbordet:

Endnu er listen med kurser og deres indhold ikke annonceret, men på en såkaldt positivliste på Den Kommunale Kompetencefonds hjemmeside fremgår en række eksempler på, hvad et kursus, der kan godkendes, kan indeholde:

Samtidig med åbningen af Den Kommunale Kompetencefonds særlige afdeling for lærere, åbner en tilsvarende afdeling af Den Regionale Kompetencefond. Lærere på statslig overenskomst er allerede i Den Statslige Kompetencefond.

  • Kurset skal have et tydeligt fokus på folkeskolens fag og fagområder. Der skal altså være et tydeligt fag-fagligt fokus eller tydeligt flerfagligt fokus.
  • Kurset må højst vare seks dage (eller 48 timer).
  • Kurset skal udbydes af offentlige uddannelsesinstitutioner (fx en professionshøjskole eller et universitet) og af Lærernes Centralorganisations medlemsorganisationer. . Alternativt kan det udbydes af private udbydere, der har indgået samarbejdsaftaler med offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner.

Kilde: Den Kommunale Kompetencefond

Samtidig gives der også et par eksempler på kurser, der ikke falder inden for formålet med lærerdelen af kompetencefonden:

  • Struktureret problemløsning i matematikundervisningen (tydeligt fagfagligt fokus)
    • Bevægelse i de humanistiske fag (tydeligt fokus på fagblok)
  • Digitalt fotografi på skemaet i dansk og billedkunst (tydeligt flerfagligt eller tværfagligt fokus)
  • Fagligt løft i dansk – differentierede deltagelsesmuligheder i undervisningen (tydeligt fagfagligt fokus).

Kilde: Den Kommunale Kompetencefond

Den Kommunale Kompetencefond er skruet sådan sammen, at kommunen eller skolen skal medfinansiere 20 procent af kursets pris.

  • Mellemformer og co-teaching (mangler tydeligt fokus på folkeskolens fag eller fagområder).
  • Fravær og mistrivsel i udskolingen (mangler tydeligt fokus på folkeskolens fag eller fagområder).

Kilde: Den Kommunale Kompetencefond

Desuden er der i år også lagt 2 millioner kroner fra nogle gruppelivsmidler i fonden. I alt vil lærerne derfor kunne få faglige kurser og tilhørende vikardækning for godt 180 millioner kroner i løbet af et år.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Om 50 dage kan lærerne søge kurser for overenskomstmillionerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS